Facebook strategi Det tydeligste tegn på du ikke har en facebookstrategi

Skrevet d. 09. okt 2010 af Thomas Bigum i Facebook Hjælp


Facebookstrategi sb., -en, -er.
Facebookstrategisk adj., itk. d.s.
Facebookstrateg sb., -en, -er. (se også Thomas Bigum)
 

facebook ordbog

I denne tid er det antageligt stort set alle steder i erhvervslivet at ordet Facebookstrategi bliver bragt på banen. Eller måske rettere måske nok kun ordet Facebook.

Igen og igen ser det håbløst ud fra sidelinjen når mange små og mellemstore virksomheder nødtørftigt forsøger sig på Facebook med en hjemmerørt slagplan, som kun i bedste fald kan kaldes en decideret facebookstrategi.

Mangel på viden om adfærd på sociale medier i almindelighed, og fejlopfattelse af folks adfærd på facebook er det mest udslagsgivende.

Her får du det tydeligste tegn på du ikke har en strategi for sociale medier


Tydeligste tegn på manglende facebookstrategi

—- # En Facebookside og intet andet. #—-


En facebookside er ikke en strategi – det er et element af en strategi. Facebooksiden er en basal nødvendighed, og kan i mange henseende blot betragtes som fundamentet som den samlede strategi for sociale medier – eller Facebook alene – skal rejses fra.

Du, eller de rette folk i din virksomhed, må til tegnebordet og spørge sig selv hvad formål og intentioner er. Tag en dyb indånding og tænk over om du har svarene på følgende:

“Hvor møder vi folket, eller sagt omvendt hvor møder de os. Hvor vil vi gerne have de skal hen, og hvad skal de passere undervejs.”

Svarene skal du finde her, og du skal have dem inden du overhovedet går i gang. Ellers er det ikke en strategi du sidder med, men en ad hoc baseret, i vinden blæsende, hul i luften slående, tidsslugende og med stor stor sandsynlighed ubrugelig facebookindsats.

Touchpoints

(her møder folket dig eller virksomhedens facebook-ansigt):
Personlig profil, website, facebookannonce, email, emailsignatur, kampagne på andre online medier, IRL kampagner, IRL mens produkt nydes, IRL mens værdi fra produkt høstes, online konkurrence, fra venner mund til mund, på egen facebook news feed, debatforum, facebookgrupper, andre facebooksider, youtube, twitter, IRL konkurrence, IRL sampling… und so weiter.

Funnel, eller på dansk en “tragt” (her dumper folket ned, men hvad passerer de før de ryger ud?)
Velkomst på jeres facebookside, produkt1, produkt2, produkt3, produkt4, følg os på twitter, skriv dig op på mail-listen, min bedste artikel, gratis elektronisk smagsprøve, share-buttons, like-buttons, call2actions, adressen til jeres website, prisen på produkt, nyttevirkningen af produkt, referencer, andre ressourcer, sammenligninger med konkurrenter, en youtubefilm, en konkurrence, kundeudtalelser… und so weiter.

Målet (sidste stop inden folk forlader dig/jer/facebooksiden/websitet)
Smagsprøven, konkurrencen, emailisten, køb her, artikel, like button, share-button, kommentarfelt, forside af website… und so weiter.

Hen til tegnebordet. Det er bestemt ikke en hæmsko at finde et whiteboard frem på størrelse med en væg, eller være indstillet på at slå cirkler, pile og kasser på en eller flere blokke papir så kuglepennen gløder.

 



 

Har din virksomhed brug for rådgivning i at lægge en facebookstrategi baseret på dybdegående viden om adfærd på sociale medier, så er jeg klar til at indgå dialog.
Kontakt Thomas Bigum

– Jeg elsker nemlig, som mange andre, at dele ting på Facebook.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *