5 simple trin mod succes med en facebookside

Skrevet d. 30. nov 2010 af Thomas Bigum i Facebook Facebook Hjælp


Flere facebook fans?

Hvis du driver en mindre virksomhed, og skal have succes på Facebook så er der faktisk ikke så langt. Rigtig meget af snakken fra sælgere og udviklerne handler om annoncer i højre side af Facebook – og om design af sprøde faner til facebooksiden.

Men midt i stormen glemte alle vist at tale om grundopskriften.

Den er simpel og omkostningsfri, og handler om at tage tingene i rigtig rækkefølge med respekt for både facebooks dynamik og for kunderne.


Trin 1

– gør opmærksom på din facebookside


Spred linket til din facebookside blandt dine eksisterende kunder. Du behøver ikke installere fancy knapper på alle niveauer af dit website, når det i virkeligheden kan ordnes med et link i en mail til alle tidligere kunder.

Alt arbejde med Facebook er tidskrævende, og arbejdet med at skaffe ny kunder kan være meget tidskrævende. Hvis du retter fokus mod at fastholde dine eksisterende – så har du sandsynligvis gjort en fornuftig investering, som kommer tilbage i form af mersalg.


Trin 2

– giv folk noget relevant


Hvis du opdaterer din facebookside med noget relevant, så vil du automatisk gøre den interessant, og kan samtidig gøre dig forhåbninger om at få flere fans på facebook.

Gør en dyd ud af at give dine Facebook fans noget underholdende, sjovt eller lærerigt. Det vil glæde dem når de sidder og tidsfordriver den med Facebook.


Trin 3

– tal med dine fans – og ikke til dine fans


fansFacebook er ikke skabt til envejskommunikation, men til dialog, deling og fællesskab. Det flotte “vi” som mindre virksomheder er så stolte af at benytte, fordi det udstråler man er større end som så – kan meget passende udskiftes med et “jeg”. Hvis det er direktøren der taler, vil virksomhedens facebook fans føle nærværet, engagementet og troværdigheden.

Læs også: Hvordan engagerer jeg nemmest mine fans?


Trin 4

– vær ikke bange for at bede om noget


Hvis du kan skabe den rigtige stemning af nærvær og tillid mellem kunde og virksomhed – så kan du også bede virksomhedens fans om at gøre ting for dig. Du skal ikke forlange det store, men såmænd blot bede dem om at svare på dine oplæg.

Det hedder et “call to action” når man eksplicit giver udtryk for hvad man ønsker andre skal gøre. Du har valget mellem at formulere en opdatering, så den “måske” får nogle kommentarer, men du kan altså også spørge på helt almindelig dansk, “hvad synes du……?”

Mine egne studier af adfærd viser at flere facebook fans er mere tilbøjelige til at svare, hvis man retter sine formuleringer mod enkeltpersonen i stedte for mod flertallet. Bisætningen “Hvad synes du?” viser således bedre resultater end “Hvad synes i?”


Trin 5

– billeder, video og facebookdesign


Når du så småt får bygget en god og veldrevet facebookside op, kommer du ikke uden om at skulle geare den op. Jeg indledte med at nævne at designere og annoncesælgere skal holdes for døren, men på et tidspunkt vil du være klar til at lytte hvad de har at sige. Jeg kan ikke anbefale at betale folk for at annoncere på dine vegne – af den simple årsag at det er meget nemt at styre selv.

Invester noget tid på Google, og læs om at annoncere på Facebook, og du vil straks få mod på at spare de 20% som annoncekonsulenten typisk trækker ud af dit budget.

Læs også: Facebookannoncering – 7 sindsygt smarte måder at få folk til at klikke på en facebookannonce

Design er dog ikke til at komme uden om. Når der er liv på din facebookside vil den trække nye brugere mod sig. De nye ankommer til din væg, og kan kun meget sjældent se en grund til at blive fan. Det er her en designet velkomstfane kan hjælpe dig med at øge sandsynligheden for at hverve nye fans.

Læs også: Få flere fans på facebook med en velkomstfane.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *