God og dårlig facebookhåndtering

Skrevet d. 26. aug 2011 af Thomas Bigum i Facebook Facebook Hjælp


Jeg er ofte vidne til kæber der rammer bordet, når jeg f.eks. på kurser folder min viden om facebookhåndtering ud. Folk er slet ikke klar over, at der ligger så mange lag af dygtiggørelse på håndteringen af en facebookside, hvor man skal skabe og fastholde relationer til kunder, eller hvor man f.eks. skal føre valgkamp.

Basisniveau
I sin enkelthed (og det bliver det nødt til at være i et blogindlæg), så handler det om at være synlig i brugernes daglige facebooktjek. En facebookbruger har typisk et ret groft sorteringsfilter i de meget få sekunder startsiden skimmes, mens der scrolles. Så det første og mest elementære lag i snakken om synlighed – handler om det ordet betyder.

  • Kan din opdatering ses?
  • Ses den hvis man har fart på?
  • Frister den eller ser den kedelig ud?
  • Er der overhovedet nogen brugere online når den skal ses?

Det sidste handler om timing. Endnu en essentiel disciplin i kampen om synlighed, som fungerer på alle niveau helt fra det rigtige tidspunkt til året, forbi rigtige ugedag og klokkeslet og ned til evnen til at lægge sig på den rigtige side af konkurrentens opdatering.

Avanceret niveau

Næste lag af synlighed handler om de mekanikker der begynder at blive for svære for en novice. Det er i denne lærdom, at jeg ser kursister med blanke og uforstående øjne, fordi det nu begynder at handle om programmering, og Facebooks indbyggede dynamikker. Afsættet sker i ordet algoritme, og her står de første selvstuderede facebookbrugere allerede af – alene ved lyden af ordet.

Alt hvad der foregår i maskinrummet bag din og min facebookstartside er håndteret af en algoritme. Med et andet ord kan man kalde det en formel, og denne formel træffer nogle beslutninger om hvilke budskaber i facebookvirvaret der skal forstærkes – efter modeller du udemærket kender.

Dine venners handlinger vises i ny og næ – men ikke altid
Se elementet herover taget fra min facebookstartside. En ven har kommenteret på en facebookside, som jeg ikke selv har trykket synes godt om til. Det er gratis synlighed leveret af Facebooks daglige dynamik.

At den besked dukker op, er afgjort af algoritmen, som forfordeler budskaber som dine venner deltager i, fremfor budskaber som ikke tiltrækker sig opmærksomhed.

Vil du være bedre til facebookhåndtering?
Se alle kurser

Hvis din kæbe er på vej ned mod bordet nu, er det som indledningsvist nævnt helt naturligt. Facebookhåndtering er en videnskab, og de bedste råd jeg kan give dig med her, er at bede dig anstrenge dig for at lave velovervejede formuleringer, have god timing og skabe masser af engagement.


Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *