Facebook bliver en børnehave i 2012

Den store almene udbredelse af Facebook i Danmark fandt sted i 2008 og 2009. Det vil sige at flertallet af de danske facebookbrugere erfaringsmæssigt er på vej fra vuggestuen til børnehaven. Børnehavebetegnelsen lyder negativ, men det er i det mindste bedre end vuggestue.

Tematisering kontra forudsigelser
Jeg har gået længe og kogt suppe på forskellige ben, for at kunne servere et godt nytårsindlæg her på min blog. I stedet for at anrette et mere klassisk punktopdelt indlæg i genren ‘dette kommer til at ske’, så vil jeg hellere slå et tema an.

En essens jeg kan trække ud af de mange fremtidsvisioner, der i disse dage er på menuen, hvis man bevæger sig ud på verdens førende blogs om sociale medier.

Vi starter med brugernes modenhed.

Børnehavebarnet
Kloge folk har sagt om børn i 2-3 års alderen, at de begynder at spørge “hvad er det?” eller slet og ret: “Hvad?“. Det synes jeg er rammende for hvorhen jeg fornemmer adfærden bevæger sig allerede her på tærsklen til 2012. Længe nok har folk ansøgt og accepteret venskaber uden videre omtanke, og længe har brugerne knyttet sig til brands på tynd baggrund.

Vi må forvente mere kritiske facebookbrugere.

Brugere der værner om deres startside, fordi de i 1-2 års alderen har mærket straffen for at takke ja til hvad som helst. De smadrer deres egen oplevelse af Facebook.

En vinkel på social media-sagen som også internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen så fra sin tidsrejse i et af de mest omtalte indlæg i sidste halvdel af 2011. Kan du huske dengang, da folk troede på Facebook-likes?

Hvor stiller det virksomheden?
Brugere der knytter sig til virksomheder – trykker synes godt om facebooksider – uden den rette portion af loyalitet, eller blot fristet af en attraktiv præmie er ikke et synderligt godt aktiv for virksomheder.

Virksomheder er aldersmæssigt ligesom brugerne blot børnehavebørn i denne sammenhæng, og skal også til at stille sig spørgsmålet “hvad?”. De vil få det nemmere i 4-års alderen.

Et mere filosofisk spørgsmål trænger sig på, nemlig “hvorfor?”.

Det grufulde perspektiv
Fireårige er nemlig i følge eksperterne ikke bare optaget af tant og fjas, men også væsentlige ting i livet såsom liv og død. Særligt døden er omdrejningspunktet i Casper Henningsens lidt oversete indlæg på amino.dk for ikke længe siden Har det egentlig nogensinde handlet om Facebook likes?.

Jeg deler hans betragtninger om, at den intensive jagt på facebookfans virker som svamp i konstruktionen i den bro der forestilles at blive bygget mellem brugere og virksomheder. Brugerne falder for annoncer for facebooksider, fristes af konkurrenceelementet og pisker hesten der bærer navnet startsiden.

Det brugbare og det ubrugelige
Brugerne fryser allerede så meget i de bukser de pissede i, da de blev fristet med gavekort til rejser, køkkener og fri slik – at de bliver mere og mere trænede i at overse og skjule virksomhederne de tidligere trykkede like til. Et facebooklike er devalueret grænsende til et klingende 0.

De gik efter en varm startside, lod vandet gå, og hader nu den evige støj.

Vi der rådgiver virksomhederne må anstrenge os, og lade være med at sælge dem det de efterspørger, og i stedet give dem det de har brug for. Slå fast overfor kunder, at den brugbare mund-til-mund omtale hverken kan ses som sorte tal i venstre side af en facebookside – eller som lagkagediagrammer i insights. En svær kunst for en rådgivervirksomhed, men nok efterhånden en nødvendig af slagsen.

Fremtidsperspektivet
Min store inspirationskilde, amerikanske Gary Vaynerchuk, tændte sit videokamera i ugen op til jul, og gjorde atter engang det han gør bedst. Skar bullshittet fra og lagde svesken på disken.

There is no such thing as social media” (2.07 min). Hans pointe er elementær. Lad os nu holde op med at betragte de sociale medier som et hjørne af internettet. Lad os for nemhedens og opfattelsens skyld indse, at hele internettet er blevet socialt.

Garys magi består i at sige det så simpelt, på en facon jeg ikke har kunne fremstamme i de mere end 50 blogindlæg det er blevet til i årets løb – til trods for jeg føler det var det jeg prøvede at sige.

Træd med mig ud af internettet, inden vi hopper tilbage ind i 2012 til sidst.

Det ekstraordinære og sublime
To dage før juleaften oplever jeg noget ekstraordinært på en sandwichbar på Frederiksberg. Juletrængslen er vildere udenfor end indenfor, og eneste besøgende er en kvinde der er fordybet i en bog, selvom klokken er 12, og det burde være frokostmyldretid.

Bag disken står en storsmilende skaldet bestyrer med fipskæg, og spørger mig som forventet hvad han kan hjælpe med. Jeg er præget af de her sociale medier, så jeg spørger ham hvilken sandwich han selv ville vælge, hvis han skulle spise en nu.

Sådan havde han vist ikke modtaget en bestilling før, men jeg foretrækker altså kokkens valg, og det tror jeg affødte den gensidige ærbødighed jeg følte bagefter. Jeg viste ham, at jeg stolede på hans dømmekraft, og den tillid lod han gengælde med sublim tilstedeværelse under serveringen – og sikkert også under tilberedelsen af min sandwich samt min tilhørende kaffe.

Det sociale koncept
Mens jeg gumlede på kyllingesandwichen, som i øvrigt smagte ganske fint til prisen, går bestyreren mod døren til gaden, og siger mens han tager i håndtaget “passer du lige butikken mens jeg løber et øjeblik?”

Jeg returnerer et smil, får nikket og sagt selvfølgelig, mens mine læber kæmper for at holde mundfulden indenbords. Kvinden, der var på stedet da jeg kom, er gået. Inden hun gik, fik hun og bestyreren en snak på engelsk om hendes flyvetur hjem til familien.

Så uddybede jeg den indcheckning på Facebook, jeg allerede havde lavet. Nu havde jeg både rost, og tilføjet historien om at jeg var forfremmet fra kunde til bestyrer-vikar.

På det tidspunkt går det op for mig, at jeg netop har oplevet det der gør kunder til stamkunder. På 10 minutter havde den skaldede sandwichhævner fra Nordre Fasanvej vundet både min tillid, ikke mindst min trofasthed – men i tillæg også mit hjerte for at inspirere til dette blogindlæg.

BEING social, rather than focusing on DOING social media
Ugen inden oplevelsen på sandswichbaren, havde jeg læst et blogindlæg af forfatteren Jay Baer, hvis bog om sociale medier jeg tidligere har anbefalet. Et indlæg om en stewardesse han oplevede afbryde rutinerne under en indenrigsflyvning for at fremhæve nogle tegninger et barn om bord havde lavet.

Læs indlægget her Social Business Is About Actions Not Words, og se billeder som Jay tog med sin telefon inden han delte historien med sine 50.000 followers på Twitter. Det var først ugen efter hans blogindlæg blev liket mere end 200 gange, og sendt ud på twitter af ligeså mange… thats a lot!

Pointen i indlægget er at stewardessen er godt gammeldags social. Fordi hun er det, går historien verden rundt på splitsekunder.

ROI af sociale medier
Den 4-årige spørger hvorfor.

Hvorfor jagter så mange et klart og tydeligt svar på, hvor ROI af sociale medier ligger? I Jays historie fra flyveren og min i sandwichbaren ligger kilden til brugbar mund-til-mund omtale. Den er lige der.

Kære virksomhed. Sociale medier er ikke noget du skal “på”. Det er noget der skal flyde inden i dig. Sådan skrev jeg både på Twitter og Facebook i forsommeren engang. Længe før Gary sagde det mere præcist, og Jay Baer uddybede med en stewardesse-anekdote. 2012 bliver året hvor det ikke er til at komme uden om.

Det er på klaverets bløde tangenter den dybfølte og oprigtige anbefaling bliver født, og ikke i en eksplosion af tant og fjas på like-knapper udført af Facebook-vuggestuebørn.

2012 – Lets get social
Vi vil nok (desværre) stadig se virksomheder der byder op til tant og fjas, men så må der bare senere køres rotation i tørreskabet, hvor de pisvåde bukser hænger.

De mest succesrige strategier på sociale medier…. Sorry. Lad os lære af Gary Vaynerchuk, og kalde det internettet…. er de virksomheder der er sociale helt ind til benet. Dem som både har socialt element inkorporeret i deres virksomhedskultur, og sågar også i jobfunktioner. Det er dem der vil mærke højest ROI af at være på internettet.

Rådgivere, eksperter i sociale medier, virksomheder, ansvarlige for sociale medier, social media managers, bureauer OG forbrugere…. let’s get f*cking social i 2012.

Hvem er Thomas Bigum

Thomas Bigum er stifter af Bigum&Co, en tænketank for læring og uddannelse indenfor strategi og håndtering af de sociale medier. Han hjælper virksomheder og personlige brands med både at planlægge strategier og uddanne dem til at indtage de sociale medier.

Skriv et svar