Hvordan sporer man sin Facebook trafik?

Skrevet d. 30. nov 2012 af Thomas Bigum i Annoncering Facebook Gæsteindlæg

Gæsteekspert:

Michael Roscoe
Digital Advisor ved Bigum&Co
Følg Michael på Twitter
Følg Michael på Google+


Facebook besøgende i Google Analytics

Som standard vil du i Google Analytics få vist al din trafik fra Facebook i en stor pærevælling under navnet “Facebook”.

Du har ingen mulighed for at segmentere på udvalgte annoncer, statusser eller se hvilke af dine besøgende der er betalte og hvilke der er virale.

Heldigvis er der råd for dette og du kan nemt og simpelt komme i gang med at spore din Facebook trafik og få helt præcise data om få minutter.

Sådan sporer du dine besøgende fra Facebook i Google Analytics

Dette gør du via en kampagne URL med indsatte parametre

Gå til denne side for at oprette en kampagne URL.

Inde på siden ser du en række felter med titlerne

  • Websites webadresse – Her indtastes din annonces landingpage
  • Kampagnekilde– Her indtaster du kilden hvilket vil være ”Facebook”
  • Kampagnemedie – Dette er betalt trafik, så indtast ”CPC”
  • Kampagneudtryk– Denne er kun relevant for betalt søgetrafik (ikke os)
  • Kampagneindhold – Her indtaster du navnet på din annonce
  • Kampagnenavn – Navnet på den overordnede kampagne for annoncegruppen

Når alt er udfyldt skulle det gerne se sådan ud (tryk ”Generer webadresse” efter du har udfyldt felterne)

Det nederste link indsætter du når du opretter din annonce som en ekstern URL i Facebook

Ellers er proceduren helt som den plejer at være når du opretter Facebook ads.

Find dine Facebook annonce data i Google Analytics

 

Inde I Google Analytics under topfanen “Standardrapportering” finder du ude i menuen til venstre

Trafikkilder > Kilder > Kampagner

Her vil du finde dine kampagner og have mulighed for at se eksakte data for annoncerne.

Du kan trykke videre ind og se data for de specifikke annoncer ved at klikke på kampagnenavnet.

Klik på Sekundær dimension > Trafikkilder > Annonceindhold

Eksempel på målsporing med Facebook annonce data

Inde i Google Analytics har jeg for eksemplets skyld opsat et mål kaldet ”kontaktformular” – Målet opfyldes når der afsendes en besked via formularen på min kontaktside.

Her kan jeg se at min annoncevariant ”annonce1” konverterer langt bedre end ”annonce2”

–          Jeg ved nu helt konkret i hvilken retning jeg bør smide mine annoncekroner.

 

Det giver god mening at lave en kampagne URL til alle links (med undtagelse af links på dine informationssider) – også selvom de blot lander på forsiden eller kommer ind igennem en statusopdatering.

Du har ellers ingen jordisk chance for at vide hvorfra dine konverteringer stammer fra, andet end fra en stor overordnet gruppe i Google Analytics med navnet ”Facebook”.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

1 kommentar til indlægget


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *