Hvad er skillpages?

Skillpages – skills in spamming
Skillpages er, som jeg umiddelbart vurderer det, en ret god idé, der bliver rundbollet af en alt for aggressiv invitationsfunktion. Jeg tror ikke, at Danmark er klar til denne måde at skaffe job via sociale medier. Mere om det til sidst i indlægget.

Men hvad er skillpages? Konceptet går i sin enkelthed ud på, at brugerne indtaster deres skills – dvs evner i profilen, og dermed skabes et interconnected søgeunivers med mennesker og deres tilhørende evner.

LÆS OGSÅ: Gratis aftenforedrag for ledige – Online CV og personlig positionering på sociale medier

Tålmodighed havde været en dyd
Forestil dig, hvor brugbart det ville være, hvis arkivet var blevet langsomt udbygget, med folk der rent faktisk rigtig gerne ville bruge det. Både bruge det til at blive fundet på skillpages, og til at finde arbejdskraft på skillpages. Ærligt talt synes jeg, at det er en smuk retænkning af LinkedIn.

skillpages

Job via sociale medier – nok ikke her
Jeg underviser selv i at optimere ens chancer for at få job via sociale medier, og jeg instruerer i at positionere sig, så der er øget sandsynlighed for headhunting – og det vurderer jeg stadig er bedre metoder end at lægge sig på Skillpages eller LinkedIn og håbe det bedste. Læs mere om det til sidst.

Se først videoen herunder hvor Skillpages præsenterer sig selv. Hvis du som jeg har kvalme over deres spam-metoder, så prøv at holde på aftensmaden, for konceptet er faktisk ret interessant, selvom andre metoder vil virke bedre.

LÆS OGSÅ: Gratis aftenforedrag for ledige – Online CV og personlig positionering på sociale medier

Hvorfor så aggressiv med invitationerne?
Forklaringen på den aggressive fremfærd er sandsynligvis markedskræfterne forbundet med tilværelsen som start-up i social media sfæren. Et hvert nystartet netværkssite har brug for hurtigt momentum for at få den rette omtale, for at få en høj værdisætning, for at øge sandsynligheden for et opkøb eller sandsynligheden for (mere) venture kapital. I det her tilfælde er jeg efterladt med det klare indtryk, at Skillpages går efter pressemeddelelsen “Vi fik xx mio brugere på yy tid”, og så bliver TIL SALG skiltet banket op i forhaven.

Hvordan ser du ud på sociale medier?
Derfor tror jeg mere på personlig positionering på sociale medier, der kan øge sandsynligheden både for headhunting og sandsynligheden for at blive kaldt til samtale på en ansøgning, fordi det er mere reglen end undtagelsen, at arbejdsgivere kigger ansøgeres online identitet igennem, inden der kaldes til samtale.

Gratis foredrag til dig der vil søge job via sociale medier
Med en samarbejdspartner afholder jeg gratis aftenforedrag for ledige, som ønsker at høre mere om moderne tilgang til jøbsøgning via sociale medier. Klik på linket lige herover – eller klik på banneret herunder, og find opslaget om gratis foredrag nederst i venstre side.

Hvem er Thomas Bigum

Thomas Bigum er stifter af Bigum&Co, en tænketank for læring og uddannelse indenfor strategi og håndtering af de sociale medier. Han hjælper virksomheder og personlige brands med både at planlægge strategier og uddanne dem til at indtage de sociale medier.

Der er skrevet 18 svar til “Hvad er skillpages?”

    • Thomas Bigum

      No problemo Peter… jeg venter stadig på tegn, der viser mere seriøsitet fra deres side. #vente #vente

  1. Jeg har netop også fået en invitation fra en gammel skolekammerat, som jeg enkelte år udveksler julehilsner med. Nu tænker jeg; jeg er i hendes adressekartotek – er det Skillpages, der selv går ned og inviterer fra hele kartoteket – eller…? Efter at have set ideen på filmen er ideen som sådan OK, men jeg selv styre, hvem jeg inviterer (tror heller ikke på de “prink på skulderen” man får gennem Facebook er personen selv, men mere Facebook, der derved forsøger at sætte kommunikation i gang).

  2. René Sørensen

    Jeg har nu fået min 4. mail fra Skillspages. Sjovt nok fra folk som jeg ikke lige har snakket med i lang tid. Den sidste kender jeg slet ikke og får den mistanke at Skillpages henter oplysningerne fra Facebook, som jo kan finde på at foreslå venners venner som lige dem du kunne tænke dig at få som venner :)
    Efter at have modtaget den første forleden, skulle jeg da lige se hvad det var. Da jeg skulle oprette mig, for at se hvorfor min gamle ven synes at jeg skulle bruge Skillpages, smuttede jeg lige så stille væk igen og sletter ellers deres mails.
    Ideen med Skillpages kunne jeg rent faktisk godt bruge selv, da jeg har en gammel trykkemaskine og kunne lave stanse opgaver for trykkerier, som havde fået nyt udstyr som mangler min maskines funktion.
    Men måden som man bliver bombarderet på bryder jeg mig ikke specielt meget om. Jeg bliver tvært imod mistænksom på hvad de har gang i.

  3. Susanne

    Jeg er netop blevet præsenteret for SkillPages gennem en invitation og så din artikel – tak for en kort og enkel forklaring. Jeg er enig i at idéen kan være god nok, men ligesom med “endorsements” på FB, så kan det ende med at blive meget subjektivt. Naturligvis vil gode venner hjælpe dig på vej, men kender de virkelig til dine evner og færdigheder? (Det er let blot at klikke “like” eller “endorse”. Og hvis du selv er på jagt efter job, skruer du så ikke lidt ekstra op for hvad du egentlig kan? Bottom line – kan man regne med de anbefalinger man får? Og kunne der ikke ende med at dukke lige så mange muligheder op i SkillPages over tid som der gør når du søger (begrænset søgning) på internettet? Lidt skeptisk (endnu), men er da åben for idéer som disse, hvis de virkelig er seriøse og ikke udvandes over tid.

  4. Charles Hansen

    I have also been bombarded by SkillPages emails that have been stolen from my computer. I had started trying to learn what this was and even entered a few of skils. I then decided this would never help me and left the website. Shortly after I got an email to the effect I should authorize. I immediately deleted this. Then came all the emails from friends, far-out family, children, and yes, a few scientists who questioned my whether this was correct. Did I really want a recommendation? Norton security does not stop it. I apologize to all of those who suffer because of this. It has also put me temporarily (I hope) out of commission as a scientist. This must be illegal at some point. I consider it theft and misuse of my address list, in my own name, to increase the pyramid of meaningless recommendations collected in SkillPages. Who could believe these anyway?

  5. Tom Frank Christensen

    Troede seriøst at det var en eller anden n00b der blev ved med at sende mig requests så jeg skulle vise mine computerskills eller andet – så de mails jeg har fået for nylig er bare spammet…

    Jeg har dog selv fået tilbudt flere jobs pga min sociale aktivitet i f.eks. facebook og på Amino – så det må da være muligt, dog har jeg allerede rigelig at se til når alt kommer til alt :)

  6. Jeg modtog en invitation i går, og takkede ja, det skulle jeg vist aldrig have gjort, nu ser det ud som om at de har hentet adresser i min outlook og sendt invitationer til dem. Det er spam i mine øjne.

  7. Jørgen Lund Christiansen

    Fanden tage SkillPages! Det burde være forbudt og strafbart at stjæle andre folks adressekartotek. Kommer jeg i nærheden af synderen, der lavede indbrud hos mig, får han tæsk.

  8. SkillPages bruger samme opsætning som facebook gjorde for at få brugere, de får brugerne til at spamme hinanden, så hvis alle der syntes facebook’s “friendspamming” er fint skal da også hoppe på SkillPages ;)

  9. Birgitte Boesen

    Kære Jørgen Lund Christiansen, tak for dit spontane udsagn om ‘sp’ (ltidligere indlæg her på bloggen). Har netop modtaget endnu en opfordring i dit navn til at joine Skillpages – en opfordring, du næppe selv har andel i. Fik mig til at google-søge på fænomenet ‘sp’. Nej tak til spamlignende approach’es som led i agressiv markedsføring. Helt enig!

  10. Jørgen

    Er der nogen der ved hvordan man kommer af med det l…. inden jeg bliver uvenner med alle mine bekendte i mim adresseliste?

  11. Jeg kan bekræfte, at de “stjæler” information fra FB. Efter jeg blev tæppebombet med spam af disse anløbne amatører (med en glimrende idé), undersøgte jeg sagen og opdagede, at jeg havde fået en profil på deres website – helt uden at jeg er blevet informeret, endsige har godkendt det – og med den information, de har taget på FB. Selv da jeg fik lov at logge ind, kunne jeg ikke slette min profil igen, men måtte skrive til deres kundeservice, der så (angiveligt) slettede den for mig. De kun kan have fået adgangen ved at en FB-ven har godkendt det, men en tredjepart kan jo ikke godkende et forhold mellem mig og SP uden min accept. Det er så uhæderligt, at det overgår enhver forstand.

  12. Stenderup

    God jul min ven – må 2013 bringe dig lykke og hvem ved, måske der lurer en kvinde eller 2 om hjørnet. Håber vi får tid til at se hinanden lidt mere – også bare socialt.

    Kh
    S

  13. Merete Richter

    - er glad for disse kommentarer, for jeg var parat til at skælde ud på de personer, der havde inviteret, jeg er ikke på facebook og alligevel kan dette altså ske – jeg bliver helt nervøs for, hvad data ellers kan bruges til – og derudover tænker jeg: hvad tør jeg egentlig skrive?

  14. Kjeld Moselund

    Jeg modtog en “invitation” tilsyneladende fra min advokat, og loggede på, da jeg troede, at det var relevant for den sag vi for tiden er i gang med. Jeg fandt hurtigt ud af, hvad det drejer sig om og slettede straks min profil, og føjede Skillpages til uønskede afsendere. Siden har jeg ikke hørt noget fra Skillpages, men ved således heller ikke om jeg stadig tælles med blandt de 10 mill brugere, som de fortæller til deres investorer. Sandsynligvis!
    Da jeg begyndte at få forespørgsler fra venner og bekendte udsendte jeg en advarsel (undskyldning) til de fleste i mit adressekartotek.
    Men nu har jeg netop fået at vide, at en person, som hverken findes i min adresseliste, eller forekommer som adresse i en udgående mail (“reply all”) fra mig, også har fået en invitation i mit navn. Det må betyde, at de ikke bare hugger ens adressekartotek, men også adresser fra rundsendelser i indgående mail. Det er virkelig klamt !!!. Man spekulerer på, hvad de ellers har hugget fre ens PC. Mine kontakter er ikke via Facebook, men udelukkende via Outlook.

  15. Jesper

    Har netop annulleret min profil på deres side… den knap må være helt ny! Uhensigtsmæssig markedsføring => dårlig branding.

  16. Freddy

    JA jeg har nu fået flere af disse invites og melder dem på spamfighter efterhånden som de kommer fra mine bekendte, og det virker så slopper jeg for at se dem og de ryger direkte i filtret…


Skriv et svar