Hvad Zuckerbergs visioner kan lære dig om nettet

Skrevet d. 15. jan 2013 af Thomas Bigum i Facebook Tendenser

søgefeltet på facebook

foto: techcrunch

Her til aften har Facebook løftet sløret for deres nyeste tiltag kaldet Graph Search. Det er første gang, de i Mark Zuckerbergs lejr har bragt noget til torvs, som er et skaktræk, hvor ingen er i tvivl om, at det er Google der sidder på den anden side af brættet.

Hvad er graph search?
I sin enkelthed præsenteres graph search, som en søgefunktion der ikke giver links, men giver svar. At man til eksempel via en søgning på Facebook kan finde svar på hvem af ens venner, der bor på Amager, som interesserer sig for sushi. Altså med understregning under ordet “svar”.

Det er i mine øjne ret simpelt (med strejf af genialitet), at man hos Facebook har hæftet sig ved, at Google ikke giver svar, men derimod giver links. Links hvor svaret måske findes. Endnu engang flipper teamet hos Facebook dermed en side i manuskriptet på internettets udvikling. Et internet der handler mere og mere om mennesker.

LÆS MERE HOS: Techcrunch om graph search

People – not pages
En googlesøgning er opfundet for snart meget meget længe siden. Det er næsten logisk, at det at søge måske kunne tages op til overvejelse, og sættes sammen igen i en form som det burde se ud, hvis det var opfundet i nutiden. Det er lige præcis hvad jeg fornemmer ved beskrivelsen af graph search.

Samme melodi har stifteren af Facebook spillet før, og det har været ved relanceringer af beskedsystemet. Dengang gik snakken på at emailen var blevet opfundet for så lang tid siden, at det var ham magtpåliggende, at arbejde ud fra et mantra om, at hans team skulle lade som om emailen skulle opfindes i sin samtid. Det ledte til en forklaring på, at de hos Facebook ser skreven tekst på nettet som en samtale mellem to mennesker, og ikke som et stykke tekst sendt fra en elektronisk adresse til en anden. Altså mennesker mere end hjemmesider.

Det tegner sig således et tydeligt billede af, hvor Facebook ser vi er på vej hen, og samtidig jævnfør deres størrelse også kan sørge for vi rykker hen. Og kursen er tydelig. Det handlede om maskiner i 90’erne. I 00’erne om hjemmesider, men i 10’erne handler det om mennesker. Graph Search er efter min mening en revitalisering af konceptet bag den 90-opfundne internetsøgning.

Nettet og vores brug af det er på vej den vej på utallige fronter. Hvis du skal gribe den nære fremtid, eller din virksomhed kan have gavn er at foregribe nettets tendenser, så skal du ikke tænke hjemmesider, men forsøge at tænke mennesker på samme vis som Mark Zuckerberg gør.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *