Hvorfor trykker folk unfollow?

Skrevet d. 07. apr 2013 af Thomas Bigum i Twitter

Under min daglige morgenrutine med hovedpuden i nakken og twitter i hånden standsede jeg ved dette blogindlæg om unfollow-fænomener. Forfatteren Mark Schaefer er en af mine yndlinge, og det er han, fordi det er mere reglen end undtagelsen, at hans tweets indeholder noget jeg kan bruge. De har værdi for mig, målt i forhold til den tid jeg skal investere i at være læser af dem.

Indlægget gav mig lyst til at spørge danskerne, og ladies and gentlemen here are the results of the Danish jury: Vi trykker unfollow, hvis der ikke er værdi at hente.

1 – Den åbenlyse mangel på værdi
2 – Den twittertekniske faldgrubbe
3 – Når mennesket ikke er hjemme
4 – Når der forlanges mere end der gives
5 – Når relevansen er forsvundet

Jeg har kategoriseret svarene, og drysser med tips, holdninger og eksempler herunder.

1 – Den åbenlyse mangel på værdi
Herunder peger @hjortholm på en klassiker, som i mine øjne er en børnesygdom fra da sociale tjenester blomstrede, og var helt nye. I teorien smart, at man simpelt og nemt kan sprede sine historier med automatisk deling til andre tjenester, men der står 2013 på kalenderen, og det er sjældent værdifuldt for twitterfollowers at modtage automatisk udførte cross-posting. Endvidere er der efterhånden opstået særlig lingo og syntaks på tjenesterne, således at facebooksprog på twitter faktisk er uhyre nemt at spotte for en garvet twitterbruger… og derfor af samme grund er en torn i øjet.

Jeg benytter anno 2013 kun denne tekniske mulighed, hvis jeg vurderer den giver værdi for followers på twitter. Eksempel kunne være et foursquare check-in ved en social media konference, eller et instagram af særdeles høj kvalitet. Hvis jeg skal til interview om sociale medier, er det mig meget nærliggende at f.eks. benytte videoapp’en Vine til at fortælle historien om, at jeg om få øjeblikke giver værdi i enten TV eller radio.

TIP til de hypersociale: Flere tjenester kan ses udelukkende som værktøjer til at bringe historien “rigtigt” ind på de primære tjenester. Når jeg laver youtube-videoer er det ikke for at opbygge subscribers til en yuotubekanal, men fordi det er den tjeneste der er bedst til at placere mine videoer på. Når jeg har lagt dem der, så bærer jeg historien til mine primære platforme.

Samme tanke kan man have om Instagram, Vine, Foursquare og Pinterest. Disse tjenester kan noget, som indkapsler historien, og klargør den til bedst muligt at blive fortalt på Facebook, Twitter og Google Plus.

EKSEMPEL – Se mit Pinterest Board: HVAD BIGUM SER PÅ SOCIALE MEDIER.
Ikke lavet for at få Pinterest-followers, men fordi det er tidens bedste opslagstavle-værktøj.

2 – Den twittertekniske faldgrubbe
Den i mine øjne altid finurlige og skæv-vinkelbringende @peterpta spiller ind med en teknisk sag. Twitter er dybest set ikke et særlig godt sted til de lange diskussioner. Undtagelsesvis kan man sige, at Twitter er godt til tema-strømmene, som foregår med hashtag-funktionen – men det er virkelig en sløj platform til 2 til 5-mands debatter. Det er fordi, at mange twitterbrugere ikke er opmærksomme på, eller har kendskab til, hvem der ser hvad, når tweets bliver reply-tweets som en del af en samtale.

Teknisk set foregår fænomenet, som @peterpta beskriver, således, at når bruger A og bruger B begynder at tweete til hinanden i det åbne twitterrum, så kan tweets ses af deres fælles followers. Hvis snakken ikke bringer beskuerne værdi, og det gør den nok sjældent, hvis debatten slet ikke er en debat, men derimod er hygge. Selv tager jeg gerne en debat, men vær sikker på, at jeg tænker MEGET over, at jeg og mine meddebattører lige har hi-jacket mikrofonen på scenen. Jeg forsøger altid at afslutte, hvis det ikke giver mening for publikum – dvs fælles followers.

TIP for de garvede: en måde at få en 3-vejs debat til at støje mindre er ved at sikre, at den twitterbruger med færrest followers (færre fælles followers) står nævnt som den første i ens reply-tweets.

3 – Når mennesket ikke er hjemme
Jeg kan ikke huske det eksakte øjeblik, men der var et tidspunkt, hvor jeg følte mig åndssvag efter at have svaret på et tweet fra en kendistype, uden at modtage anerkendelse retur. Jeg forstod godt, at en travl og ombejlet person ikke har tid til at gennemgå alle replys på en twitterjoke, men ikke desto mindre syntes jeg jo, at mit tilbagespil måtte være klart bedre, end hvad andre kunne finde på at returnere med.

Det er den fornemmelse, jeg tror @rikkesonne beskriver her. Det er i hvertfald sådan jeg læser første halvdel. Correct me if i’m wrong Rikke.

twitter hvad er favourite

Twitter favourite kan benyttes som mild form for anerkendelse tilbage til den bruger, som gav sig tid til at svare.

I takt med at jeg selv har skrabet en del followers til, og dermed også får en masse respons på nær sagt alt jeg tweeter, er jeg hen ad vejen blevet bevidst om, at jeg udefra set kan betragtes som den kendis i twitterskala, der ikke har tid til at returnere med anerkendelse. Det har jeg sat mig for ikke at blive, så derfor investerer jeg den tid, der skal til for at give opmærksomhed i retur, som tak for den opmærksomhed jeg selv har fået.

TIP til brugere på alle niveauer: Du kan benytte favourite-funktionen til at give anerkendelse, hvis du ikke har overskud til at svare hver enkelt bruger. Bemærk, at hvis du svarer hver enkelt bruger, så kan du ende med at falde ned i det hul, som @peterpta beskrev længere oppe i dette blogindlæg. Jeres fælles followers kan se dine tweets, og de bringer ikke værdi til udeforstående, hvis der står tak, tak, tak og tak.

Du kan bruge det første tip til støjfrit at takke 3-5 brugere i et tweet, såfremt der er plads på 140 bogstaver, ved så på første plads i rækkefølgen, at placere den af modtagerne du har færrest fælles followers med.

4 – Når der forlanges mere end der gives
Anden halvdel af @rikkesonne’s tweet herover suppleres godt med dette svar fra @perbencarlsen. Det er ikke til at komme udenom, at mange motiver for at gå på Twitter starter der, hvor nogen tænker over hvad de kan ved at gøre det.

Mest oplagt, og nok også oftest tænkt; “Hvordan kan vi få trafik til os selv via Twitter?

Når jeg laver kursus i Twitter, er der en klar rød tråd gennem seancen, der fokuserer på den værdi-betragtning, som jeg også bearbejder her i indlægget. At tage eller bede om værdi fra andre koster på goodwill-balancen, og det er ikke en holdbar twitterstrategi at bede om at få mere end man selv bringer til bords.

Det er mig ofte helt ubegribeligt, hvor vid en udstrækning virksomheder og personlige brands ikke med deres godt udviklede intuition – målt i darwinistisk evolutionsteoretisk tidsskala – kan mærke, at man opfattes godt gammeldags nederen ved altid at forsøge at rage til sig. Komisk nok ligger den succesfulde strategi i det kontraintuitive. Den som giver vil opleve at det er vejen til at få.

At give er eddermanme en fed måde at få på. ()

5 – Når relevansen er forsvundet
Her opsummerer @astridhaug værdibetragtningen i ét hug. Ligegyldigheder giver anledning til unfollow, men så er kunsten at fornemme, hvornår man pludselig er den der tweeter ligegyldigheder. For hvornår er en oplysning/historie mon ligegyldig?

TIP til alle kommunikerende væsener: Spørg dig selv, om det du skal til at spilde andres tid med, mon også bringer dem en form for værdi.

At jeg har købt en sandwich, bringer ikke Mark Powell nogen umiddelbar værdi. Det forstår man godt, så opgaven er enten at holde snitterne fra twitter-app’en, når du spiser avokado-sandwich på Joe & The Douche… ELLER at lave en interessant/fiffig/humoristisk vinkel på historien.

LÆS OGSÅ: Derfor er Twitter ved at finde sig selv i DK

SE OGSÅ: Hele oversigten over hvad jeg nogensinde har skrevet i kategorien Twitter

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *