Hvordan: Markedsføre en bog på sociale medier?

Skrevet d. 25. mar 2014 af Thomas Bigum i Annoncering Tendenser

– Hvordan kan man markedsføre en bog på sociale medier?

– Det gør du ved at bede venner, fans og followers om at købe den.

– Men jeg har ingen?

– Så skaf dem før du markedsfører bogen.

– Hvordan får man egentlig fans og followers?

– De kendte har dem. Så gør som dem.

– Gør hvad?

– Bliv kendt!

– Det regner jeg først med at blive, når bogen kommer.

– Så skal det være en djævelsk god bog?

– Selvfølgelig!

– Ok, så har du faktisk en perfekt strategi til at sælge bog nummer to på sociale medier. Udgiv en ekstremt god bog. Bliv kendt, og markedsfør så bog nummer to til fans og followers.

– Vi er tilbage ved firkant ét. Hvordan markedsfører jeg den første bog?

– Bliver kendt. Hvis ikke via en forudgående bog, så via positionering og personlig branding på sociale medier.

– Ja tak. Hvordan gør jeg det?

– Skriv en halv bog, og giv den væk gratis.

– Seriøst?

– Ja, du skal jo bringe et eller andet til markedspladsen for at positionere dig.

– Hmmm? Jeg kommer ikke uden om det dér med kendthed?

– Jo. Men så er det ikke det klassiske spil på sociale medier, der er den oplagte markedsføringsmetode. Så skal du pushe bogen.

– Pushe?

– Ja. Skubbe den ind i samtalerne på sociale medier foran relevante målgrupper. Det gøres via annoncering.

– Æv. Det koster penge, ik?

– De ukendte må bruge standardmetoder for at blive hørt på markedspladsen. Hvilket vil sige reklame. Alle folk sidder jo og læser og liker hvad de kendte skriver. Ingen har trang til at følge en ukendt.

– Selvom jeg er ukendt, kan jeg da godt have noget læseværdigt at give.

– Nu sagde du det selv.

– Sagde hvad?

– Noget “At give”.

– Hvor vil du hen?

– Du skal give for at få på sociale medier. En ukendt forfatter må give for at få opmærksomhed. Det mest oplagte forfatteren kan give er kernen i forfatterskabet. Jeg foreslog dig, at du skulle give første bog væk.

– Firkant ét igen.

– Sorry. Det er ikke mig der laver reglerne.

– Er der tale om deciderede regler?

– Ja, for at få må man give er en af dem. Det er elementer i vores psykologi såsom reciprocitet – lysten til at gengælde. Giv en god bog væk, og spørg derefter om modparten vil betale for nummer to. Var nummer et god, så sælger nummer to sig selv.

– I get it. Desværre er det uoverskueligt. Jeg vil bare komme hjem fra min skriveferie og fortælle bogen er god, og så se den solgt.

– Så har jeg nogle råd.

– Finally!

– Bliv kendt..!

– Luk røven.

– Sorry. Positionér dig selv ved at skubbe stumper af produktet på markedet. Blogging. Facebook. Instagramvideoer. Pinterest. Vælg selv dit våben.

– Stumper er nok?

– Stumper er bedre end ingenting. For hvert stykke mikroindhold du bringer til torvet, bygger du dit personlige brand.

– Hmmm. Hvilket socialt medie er så bedst til mig?

– You tell me. Det er aldrig platformen, der afgør det. Det er din historie. Hvor fortælles den bedst?

– Ved ikke.

– Find ud af det, og smøg ærmerne op. Der er sikkert et forbillede eller otte fra udlandet, som du beundrer både for det de har opnået, og for det de jævnligt bringer til torvet. Torvet de kalder sociale medier.

– Ok, nu begynder jeg at få idéer. Brudstykker, stumper…. Til markedspladsen og bygge brand. Blive kendt.

– Præcis.

– Thats it?

– Tja, det ultimative er kombinationen af det her med kendtheden, og så det jeg nævnte med markedsføring oven i hatten. Promoverede opslag på Facebook. Display annoncer der følger efter ligemeget hvor på nettet brugeren kigger. Du kender det fra Zalando og andre webshops. Det hedder retargeting.

– Det må vi se på senere. Lyder dyrt.

– Ja, hvis jeg skal gøre det for dig, så er det superliga.
Jeg har jo fortalt, at vi VIL være dyrest. (<<—KLIK OG LÆS)

– Nu går jeg i tænkeboks, og finder ud af det med stumperne jeg skal bringe til torvs.

– Gør det.

Man skal give for at få.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *