Hvad er et socialt medie? | En tidssvarende definition anno 2014

Skrevet d. 13. sep 2014 af Thomas Bigum i Facebook

Definition af “sociale medier”:

En term vi som globalt samfund gjorde brug af i årene 2005 til et stykke forbi 2010 for bedre at kunne begribe transformationen, som internettet har undergået. Termen sociale medier er på mange måder blevet overflødig. Internettet er trådt ind i en ny æra, hvor det er mere relevant at definere og klassificere selve elementerne på nettet i stedet for at forsøge at definere tjenesterne/hjemmesiderne/app’sne.

– Thomas Bigum, 2014

Vi søger definitioner.

Vi har brug for definitioner.

Hvornår er noget et såkaldt “socialt medie”?

Kan du vise mig en liste over “sociale medier”?

Er en blog egentlig et socialt medie eller er det mere en hjemmeside?

Forkerte spørgsmål at stille
Engang var det vigtigt. Mere vigtigt end nu at vide, at der var nogle fænomener på internettet, der skilte sig ud fra de andre. Vi kaldte noget for sociale medier.

Men tiden er gået.

Nye måder at se tingene på vil lette vores trang til at kunne definere.

Og klassificere.

Kigger vi ud over internettets mest populære tjenester/platforme/medier, så udviskes grænserne for deres funktioner hurtigt, og en egentlig definition af et socialt medie er ikke rigtig mulig.

Derfor tænker jeg selv således.

Hvad består nettet af?

Jeg får tre svar ud af tankeprocessen:

  1. 1) Afsendere
  2. 2) indhold
  3. 3) samtaler om indhold

 

Med det afsæt har jeg ikke brug for at definere sociale medier. Det er ikke hjemmesiderne/tjenesterne… og glem ikke /mobil-app’sne, som er det spændende at klassificere. Det er derimod indholdet jeg konsumerer.

Forsøget på at klassificere en hjemmeside eller en app som et socialt medie er spildte kræfter. I virkeligheden er det afsenderne af indhold som er medierne. De benytter så tjenester som transportmiddel (kanal) til deres indhold. Det indhold skaber så i sidste ende samtaler. Dermed er det moderne internet defineret. Det består af de 3 ting: medier, indhold og samtaler. I det økosystem er der brug for transportering af budskaber. Der er brug for infrastruktur. Facebook er infrastruktur. Twitter er infrastruktur, og LinkedIn er infrastruktur. Alle 3 giver de plads til medier, indhold og samtaler.
– Thomas Bigum, 2014

Ovenstående skaber et problem.

Måske særligt for dig som er specialeskrivende eller af anden grund er endt her i forsøget på at optage grundlæggende viden om alt det med “sociale medier”, der snakkes om alle vegne.

Opfordringen herfra er at gøre dig fri af behovet for at definere.

Lad være med at arbejde med en problemformulering på dit speciale, der død og kridte bliver nødt til at indledes med en definition af sociale medier.

Du kan (faktisk) ikke skrive speciale om sociale medier, men skrive speciale om internettet. Nettets transformation til den nuværende æra, hvor menneskets higen efter at være social, er blevet spejlet direkte ind i nettet. De mest populære tilholdssteder, er blevet den infrastruktur, der giver os det vi vil have.

Dermed bliver det hurtigt adfærd på nettet, som er specialets omdrejningspunkt, og ikke sociale medier.

Vi vil ikke have Facebook.

Ingen er afhængige af Facebook.

Det er indholdet og samtalerne, der skaber en eventuel afhængighed. Facebook er bare infrastrukturen, der giver os det.

Så du skal muligvis back to the drawing board. Din problemformulering på specialet skal omskrives.

Men tag det ikke tungt. Du har forhåbentlig al mulig gavn af at opnå højere indsigt i det moderne internets sammenhænge.

Og det er jo det specialeskrivning går ud på 🙂

Jeg krydser fingre for, at din vejleder kan forstå behovet for justering i en problemformulering til et speciale om sociale medier.

ER DU SPECIALESKRIVER PÅ STRAMT BUDGET?
– Så skriv til mig…. (se mere herunder)

– og husk også – at følge Bigum&Co på Facebook

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

1 kommentar til indlægget


  • Hej Bigum&Co,

    Jeg skriver speciale omkring de sociale mediers brugervilkår. Jeg har selvfølgelig læst indslaget her på siden, der beskriver hvad et socialt medie er, eller ikke.

    Jeg skal kort i mit speciale, beskrive hvad et socialt medie er, men nu er jeg kommet i tvivl, for skal jeg i stedet beskrive hvad et socialt medie er blevet til, eller skal jeg formulerer mig på samme måde som du/i har beskrevet i indslaget her på siden.