Hvem har en invitation til Pinterest? – spørger folk hinanden i disse dage.
En metode som er set flere gange før – både hos Google Plus og hos Quora.

Den manøvre afføder en del snak på de sociale medier, fordi folk begynder at efterspørge invitationer. Når atter andre (venner til dem der taler om pinterest invitation) ser snakken om invitationerne, så bliver de nysgerrige fordi angsten for at gå glip af noget slår ind.

Mangler du en invitaion, så kan du få en af mig ved at skrive til mig via kontaktformularen.

Da jeg startede ved CoolStuff havde vi en eksisterende fanpage med omkring 2.000 likes. Der var – og er – en bred enighed her på kontoret om, at der er meget værdi i en stor og velfungerende fanpage. Det er en billig og sjov måde både at præsentere nye produkter og få en fornemmelse af kundernes holdning til fx nye tiltag og kundeservice.

Min opgave var altså at:

1. Få flere likes
2. Skab værdi for både brugerne og CoolStuff

For hvert like vi får, er der en person som bruger noget opmærksom og tid, og det har kostet os nogle penge i markedsføring. Derfor skal det have værdi for begge parter. Jeg valgte at gå ret aggressivt til værks, måske lidt for fokuseret på antal fans, men mest fordi jeg ville teste alt og blive klogere.

Konkurrencer

Det nemmeste værktøj til at få flere fans er konkurrencer. Vi har virkelig testet meget på dette område, og i starten var det konkurrencer der stred mod facebooks konkurrenceregler, hvor man fx skulle dele en statusopdatering, invitere sine venner eller like en opdatering – for at få lov at deltage.

Det gav helt sikkert en del fans, men ofte kunne man se, at det var folk som ikke var interesseret i CoolStuff men kun konkurrencer og alt der er gratis. Det skabte lidt dårlig stemning på siden, og skabte ikke værdi for hverken os eller de andre fans. Vi er nu stoppet helt med den her slags konkurrencer.

Udvikling af en app

For at følge Facebooks regelsæt om konkurrencer fik vi udviklet en app hos et lille amerikansk firma. Her skulle man bare trykke på en knap for at deltage, og det blev så spredt på deltagerens væg. Det fungerede ret godt, da vi først fik det til at køre. Det er var et langt forløb, og jeg kan kun anbefale at man køber en app hos danske udbydere eller standardprodukter, så man ved at det fungerer.

Denne type app fungerer rigtig fint, men det koster penge. Både udvikling, tid og ikke mindst annoncekroner. Det kræver en stort budget til Facebook Ads, hvis det virkelig skal give noget.

Den største succes

Den største succes var en kampagne vi kørte i juleperioden. Her tilbød vi alle vores kunder et lille gratis produkt(en solcelle-lommelygte) med i deres ordre, hvis de også var fan på Facebook. Vi lavede en smart løsning på produktsiderne, så man trykkede på en knap, og røg videre til et specielt faneblad på Facebook.

Efter at have liket, røg man tilbage på siden igen.
Derudover havde vi i 20 dage en konkurrence, hvor vi dagligt gav pengene tilbage til en kunde, hvis de var fan på Facebook. I de bedste dage i julen havde vi over 1.200 salg pr. dag, så det var en lille pris.

Disse to kombineret gjorde at vi konverterede kunder til også at blive fans – og det er det absolut bedste. Man ved de er interesseret og har allerede erfaringer med os. Nu får vi en god måde at holde kontakten på.

Kommunikationen på Facebook

Jeg følger enormt mange andre facebooksider, for at se hvordan virksomheder håndterer dem. Det er de samme fejl som går igen hver eneste gang:

• Ser det udelukkende som en salgskanal. Pusher produkter og tilbud, men svarer dårligt eller slet ikke på anden respons.
• Som Seth Godin ville have sagt ”They are doing it wrong, because they stopped caring a long time ago”. Hvis du ikke GIDER kommunikation og sætter en ære I at være godt tilstede skinner det igennem!
• Ser udelukkende på antal fans. Som Bigum også fortæller en del, så fokuser på værdien, at få de rette fans, i stedet for udelukkende at se på antal fans.

Hos CoolStuff har vi en kundeservicemedarbejder, som også har vores svenske fanpage som ansvarsområde. Han bruger meget tid på Facebook, og går virkelig op i det. Hvis man vil være til stede, skal det gøres rigtigt, og engageret. Selvfølgelig koster det penge, men den kommunikation, feedback og den tid vi kan spare i kundeservice, kan så rigeligt forsvare det.

Ofte laver vi opdateringer af den her type:

Man kan spørge sig selv, hvad det har af værdi for CoolStuff. Vi mener det har værdi fordi:

• Det underbygger vores brand og hvem vi er. Sjove og anderledes!
• Vi skaber værdi for vores fans
• Det er relevant fordi vi sælger Star Wars produkter

På lidt over 6 måneder er vi gået fra omkring 2.000 fans til snart 15.000 fans. Det har kostet nogle penge, men vi er blevet meget klogere. Nu ved vi hvordan vi skal kommunikere og hvordan vi får flere relevante fans.

Her er tre afsluttende tips:

• Se en fanpage som en fest du holder. Det er dit ansvar at stemningen er god, og at det var værd for gæsterne at bruge tid på festen!
• Prioriter fanpagen og skab reel værdi. Giv en medarbejder ansvaret for det, og lad ham bruge den tid det kræver.
• Fokuser på at konvertere kunder til fans. Det er en fantastisk mulighed for at holde kontakten.

Jeg har gravet lidt i tallene som Facebook stiller til rådighed, så man som annoncør kan få oplyst noget om målgrupper. Det er altid et hyggeligt samtaleemne at tale om antallet af danskere på Facebook.

Facebookbrugere fordelt i Danmark

Brugernes alder

De største byer

Blandet:

Singlemænd 309.260
Singlekvinder 247.280

Brugere mellem 18 og 21 år der har Helle Thorning Schmidt som interesse 20.920
Brugere mellem 18 og 21 år der har Lars Løkke Rasmussen som interesse 22.520

Brugere der har FC Copenhagen som interesse 145.740
Brugere der har Brøndby IF som interesse 134.460

Brugere der er i den brede interessekategori iPhone 722.700
Brugere der er i den brede interessekategori Android 525.580

Brugere der er blevet gift indenfor det seneste år 69.980
Brugere der er blevet forlovet indenfor det seneste år 27.900

Brugere Facebook har registreret som værende forældre 661.320
(sker typisk når forældre har teenagebørn, der angiver hvem der er forældre)

Brugere Facebook har registreret som forældre til barn mellem 13 og 15 år 129.100
Brugere Facebook har registreret som forældre til barn mellem 15 og 18 år 188.820

Hjælp til annoncering på Facebook?
*husk at du kan målrette din annoncering meget præcist, og derved spare penge ved at slippe for at betale for visninger eller klik fra irrelevante facebookbrugere. Kontakt mig, hvis jeg skal forestå din facebook annoncering.

Jeg har i noget tid gået med tanken om, hvordan Facebook vurderer, hvordan de forskellige indholdselementer bliver placeret på min startside. De vises nemlig ikke kronologisk, så hvad afgør hvad der vises?

Jeg er stødt på begrebet Edgerank, hvilket jeg anser som yderst interessant.

Begrebet er stadig ukendt for mange, men bør i høj grad prioriteres, når man inddrager det sociale medie, Facebook, i sin markedsføringsstrategi.

På baggrund af dette vil jeg mene, at man skal kende til begrebet, for at opnå de bedste resultater. Ved forståelsen af begrebet kan man netop få mest muligt ud at sin tilstedeværelse på Facebook. Man kan nemlig opnå mere synlighed.

Facebook opererer som nævnt med begrebet Edgerank. Ved Edgerank forstås resultatet af den algoritme, som Facebook anvender til at beregne værdien af hvilke indholdselementer brugeren bliver vist i nyhedsstrømmen (newsfeed).

Edgerank omhandler med andre ord, hvordan ens opslag på Facebook bliver placeret på modtagerens startside. Hvordan optimerer man chancen for at opslaget når ud til modtagerne?

Begrebet indeholder tre faktorer som er væsentlige at have kendskab til og ikke mindst kunne forstå, så opslaget bliver udarbejdet optimalt.

1. Aktualitet
2. Affinitet
3. Vægt

Aktualitet
Dette punkt går simpelthen ud på, hvor nyt opslaget er på Facebook. Facebook placerer, i en vis grad, opslagene efter hvor lang tid siden det er blevet offentliggjort. De nyeste opslag vil, set i forhold til denne faktor, blive placeret efter aktualitet – men de to andre faktorer kan forskyde kronologien.

Affinitet
Ved denne faktor vægter Facebook, hvor tæt afsender og modtager er på hinanden. Hvor tæt er det indbyrdes slægtsskab? Det skal forstås om modtageren er en man ofte interagerer med på Facebook, eller om det er en modtager, som ikke er aktiv i dialogen. De facebookfans du oftest aktiverer med har høj affinitet med din facebookside. På deres startside kan dine opslag så springe op foran i kronologien, som følge af høj affinitet.

Vægt
Den sidste faktor handler om “resten”. Hvis mange er aktive under et opslag, så øges vægtningen af det. Hvis det ikke blot er fremmede, men en eller flere af modtagerens venner der er aktive så vægtes opslaget endnu højere. Endvidere er der forskel i vægtning af typen af opslag. Det vides at billeder vægtes højere end video, som vægtes højere end tekst, der menes at vægte højere end links der peger ud af Facebook.

Ud fra ovenstående tre faktorer er du blevet bekendt med begrebet Edgerank. Facebooks eksistensgrundlag er, at brugerne generer indhold, så platformen forbliver interessant for brugerne. Dermed er det Facebooks opgave, at levere de mest interessante indslag til brugerne, hvilket Edgerank sikrer.

Næste step er, at have disse forhold i baghovedet næste gang der udarbejdes nye opslag. Altså skal man offentliggøre opslaget, når man ved ens fans er aktive i givende tidsrum. Ydermere er målet at få flest mulige modtagere (fans) til at reagere på opslaget, da det via affinitetsstigning formodes, at næste opslag er endnu mere synlig hos dem der reagerede.

Husk derfor på, at det er ikke er antal fans/modtagere som er vigtige, men om de er aktive. Hvis en lille andel af modtagerne kun interagerer med opdateringerne, vil opdateringerne kun blive vist for en brøkdel af dine fans/modtagere.

Mit råd til dig er dermed, at du næste gang du finder på indhold har Edgerank i baghovedet. Med denne gennemgang af begrebet, håber jeg du har fået mere forståelse for, hvordan selve Facebooks ”maskinrum” fungerer.

Har du spørgsmål er du velkommen herunder.

/Karina

Tematisering kontra forudsigelser
Jeg har gået længe og kogt suppe på forskellige ben, for at kunne servere et godt nytårsindlæg her på min blog. I stedet for at anrette et mere klassisk punktopdelt indlæg i genren ‘dette kommer til at ske’, så vil jeg hellere slå et tema an.

En essens jeg kan trække ud af de mange fremtidsvisioner, der i disse dage er på menuen, hvis man bevæger sig ud på verdens førende blogs om sociale medier.

Vi starter med brugernes modenhed.

Børnehavebarnet
Kloge folk har sagt om børn i 2-3 års alderen, at de begynder at spørge “hvad er det?” eller slet og ret: “Hvad?“. Det synes jeg er rammende for hvorhen jeg fornemmer adfærden bevæger sig allerede her på tærsklen til 2012. Længe nok har folk ansøgt og accepteret venskaber uden videre omtanke, og længe har brugerne knyttet sig til brands på tynd baggrund.

Vi må forvente mere kritiske facebookbrugere.

Brugere der værner om deres startside, fordi de i 1-2 års alderen har mærket straffen for at takke ja til hvad som helst. De smadrer deres egen oplevelse af Facebook.

En vinkel på social media-sagen som også internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen så fra sin tidsrejse i et af de mest omtalte indlæg i sidste halvdel af 2011. Kan du huske dengang, da folk troede på Facebook-likes?

Hvor stiller det virksomheden?
Brugere der knytter sig til virksomheder – trykker synes godt om facebooksider – uden den rette portion af loyalitet, eller blot fristet af en attraktiv præmie er ikke et synderligt godt aktiv for virksomheder.

Virksomheder er aldersmæssigt ligesom brugerne blot børnehavebørn i denne sammenhæng, og skal også til at stille sig spørgsmålet “hvad?”. De vil få det nemmere i 4-års alderen.

Et mere filosofisk spørgsmål trænger sig på, nemlig “hvorfor?”.

Det grufulde perspektiv
Fireårige er nemlig i følge eksperterne ikke bare optaget af tant og fjas, men også væsentlige ting i livet såsom liv og død. Særligt døden er omdrejningspunktet i Casper Henningsens lidt oversete indlæg på amino.dk for ikke længe siden Har det egentlig nogensinde handlet om Facebook likes?.

Jeg deler hans betragtninger om, at den intensive jagt på facebookfans virker som svamp i konstruktionen i den bro der forestilles at blive bygget mellem brugere og virksomheder. Brugerne falder for annoncer for facebooksider, fristes af konkurrenceelementet og pisker hesten der bærer navnet startsiden.

Det brugbare og det ubrugelige
Brugerne fryser allerede så meget i de bukser de pissede i, da de blev fristet med gavekort til rejser, køkkener og fri slik – at de bliver mere og mere trænede i at overse og skjule virksomhederne de tidligere trykkede like til. Et facebooklike er devalueret grænsende til et klingende 0.

De gik efter en varm startside, lod vandet gå, og hader nu den evige støj.

Vi der rådgiver virksomhederne må anstrenge os, og lade være med at sælge dem det de efterspørger, og i stedet give dem det de har brug for. Slå fast overfor kunder, at den brugbare mund-til-mund omtale hverken kan ses som sorte tal i venstre side af en facebookside – eller som lagkagediagrammer i insights. En svær kunst for en rådgivervirksomhed, men nok efterhånden en nødvendig af slagsen.

Fremtidsperspektivet
Min store inspirationskilde, amerikanske Gary Vaynerchuk, tændte sit videokamera i ugen op til jul, og gjorde atter engang det han gør bedst. Skar bullshittet fra og lagde svesken på disken.

“There is no such thing as social media” (2.07 min). Hans pointe er elementær. Lad os nu holde op med at betragte de sociale medier som et hjørne af internettet. Lad os for nemhedens og opfattelsens skyld indse, at hele internettet er blevet socialt.

Garys magi består i at sige det så simpelt, på en facon jeg ikke har kunne fremstamme i de mere end 50 blogindlæg det er blevet til i årets løb – til trods for jeg føler det var det jeg prøvede at sige.

Træd med mig ud af internettet, inden vi hopper tilbage ind i 2012 til sidst.

Det ekstraordinære og sublime
To dage før juleaften oplever jeg noget ekstraordinært på en sandwichbar på Frederiksberg. Juletrængslen er vildere udenfor end indenfor, og eneste besøgende er en kvinde der er fordybet i en bog, selvom klokken er 12, og det burde være frokostmyldretid.

Bag disken står en storsmilende skaldet bestyrer med fipskæg, og spørger mig som forventet hvad han kan hjælpe med. Jeg er præget af de her sociale medier, så jeg spørger ham hvilken sandwich han selv ville vælge, hvis han skulle spise en nu.

Sådan havde han vist ikke modtaget en bestilling før, men jeg foretrækker altså kokkens valg, og det tror jeg affødte den gensidige ærbødighed jeg følte bagefter. Jeg viste ham, at jeg stolede på hans dømmekraft, og den tillid lod han gengælde med sublim tilstedeværelse under serveringen – og sikkert også under tilberedelsen af min sandwich samt min tilhørende kaffe.

Det sociale koncept
Mens jeg gumlede på kyllingesandwichen, som i øvrigt smagte ganske fint til prisen, går bestyreren mod døren til gaden, og siger mens han tager i håndtaget “passer du lige butikken mens jeg løber et øjeblik?”

Jeg returnerer et smil, får nikket og sagt selvfølgelig, mens mine læber kæmper for at holde mundfulden indenbords. Kvinden, der var på stedet da jeg kom, er gået. Inden hun gik, fik hun og bestyreren en snak på engelsk om hendes flyvetur hjem til familien.

Så uddybede jeg den indcheckning på Facebook, jeg allerede havde lavet. Nu havde jeg både rost, og tilføjet historien om at jeg var forfremmet fra kunde til bestyrer-vikar.

På det tidspunkt går det op for mig, at jeg netop har oplevet det der gør kunder til stamkunder. På 10 minutter havde den skaldede sandwichhævner fra Nordre Fasanvej vundet både min tillid, ikke mindst min trofasthed – men i tillæg også mit hjerte for at inspirere til dette blogindlæg.

BEING social, rather than focusing on DOING social media
Ugen inden oplevelsen på sandswichbaren, havde jeg læst et blogindlæg af forfatteren Jay Baer, hvis bog om sociale medier jeg tidligere har anbefalet. Et indlæg om en stewardesse han oplevede afbryde rutinerne under en indenrigsflyvning for at fremhæve nogle tegninger et barn om bord havde lavet.

Læs indlægget her Social Business Is About Actions Not Words, og se billeder som Jay tog med sin telefon inden han delte historien med sine 50.000 followers på Twitter. Det var først ugen efter hans blogindlæg blev liket mere end 200 gange, og sendt ud på twitter af ligeså mange… thats a lot!

Pointen i indlægget er at stewardessen er godt gammeldags social. Fordi hun er det, går historien verden rundt på splitsekunder.

ROI af sociale medier
Den 4-årige spørger hvorfor.

Hvorfor jagter så mange et klart og tydeligt svar på, hvor ROI af sociale medier ligger? I Jays historie fra flyveren og min i sandwichbaren ligger kilden til brugbar mund-til-mund omtale. Den er lige der.

Kære virksomhed. Sociale medier er ikke noget du skal “på”. Det er noget der skal flyde inden i dig. Sådan skrev jeg både på Twitter og Facebook i forsommeren engang. Længe før Gary sagde det mere præcist, og Jay Baer uddybede med en stewardesse-anekdote. 2012 bliver året hvor det ikke er til at komme uden om.

Det er på klaverets bløde tangenter den dybfølte og oprigtige anbefaling bliver født, og ikke i en eksplosion af tant og fjas på like-knapper udført af Facebook-vuggestuebørn.

2012 – Lets get social
Vi vil nok (desværre) stadig se virksomheder der byder op til tant og fjas, men så må der bare senere køres rotation i tørreskabet, hvor de pisvåde bukser hænger.

De mest succesrige strategier på sociale medier…. Sorry. Lad os lære af Gary Vaynerchuk, og kalde det internettet…. er de virksomheder der er sociale helt ind til benet. Dem som både har socialt element inkorporeret i deres virksomhedskultur, og sågar også i jobfunktioner. Det er dem der vil mærke højest ROI af at være på internettet.

Rådgivere, eksperter i sociale medier, virksomheder, ansvarlige for sociale medier, social media managers, bureauer OG forbrugere…. let’s get f*cking social i 2012.

Her er et godt eksempel, hvor jeg kan se både et klogt valg, og et mindre klogt valg.

Indledningsvist blev jeg meget overrasket over at se en annonce for et produkt til seniorer!?.. men kunne så straks se pointen. Det er jo jul, og min alder passer med at jeg kunne have nogle børnebørn, som kunne have fornøjelse af mere digital kontakt med deres mormor.

Smart.

Men er det mig der køber gave til mormor – eller er det børnenes mor?

Det smarte valg her, havde efter min mening været at oprette en facebookannonce med ordet “mormor” som vises til kvinder, og en med ordet “farmor” som vises til mænd.

Ros til idéen med at gå efter mig som målgruppe. Lille kiks at skyde skævt på mormor/farmor. Husk altid at tænke din segmentering helt i bund. Husk også altid at oprette mange annoncer når du starter, og så sluk de annoncer der ikke performer.

“En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve.
Ergo er morlille en sten!”

Sådan lyder den kendte sætning fra Holbergs klassiske komedie Erasmus Montanus.

Den kommer jeg til at tænke på, hver gang snakken falder på værdien af en fan på Facebook. Beregn- ingerne tager nemlig nogle ting for givet, og når konklusionen så er stablet på benene, kan man gå tilbage til indledningen og trække blidt i tæppet og se det hele falde sammen igen.

Montanus-logik:
“En facebookfan køber mere af et produkt end ikke-fans gør.
Derfor skal vi skaffe facebookfans.”

I den opfattelse er det givet, at folk begynder at forbruge produktet, fordi de er blevet fan på Facebook. Men skulle vi nu ikke være ærlige overfor os selv, og indrømme at handlemønsteret højst tænkeligt vender den anden vej?

Den udlægning kom også frem under et arrangement om ROI af sociale medier, som jeg deltog ved tidligere i år – hvorfra jeg også tweetede følgende:

Den rette formulering må være følgende – desværre uden en slutning.

En som køber mere af et produkt, bliver med større sandsynlighed fan på Facebook, end en der ikke gør. Derfor skal vi….

Hvor kunne det være rart, hvis vi nemt kunne fuldende den sætning. Vi kan prøve, men det er jo unikt fra virksomhed til virksomhed og fra produkt til produkt.

Det er derfor jeg rejser rundt i hele landet, og hjælper virksomheder med at udarbejde strategier. Dels for at fuldende sætningen herover, selvfølgelig med økonomisk gevinst for øje, men jeg er også derude for at udslette montanus-logikken.

Jeg håber ovenstående hjalp for dig. Hvis ikke så spørg herunder, og jeg skal prøve at forklare med nye vinkler og flere ord…

Få lagt og implementeret en facebookstrategi

Der er en forholdsvis ny bog om sociale medier på markedet, som jeg endnu ikke har fået læst selv. Her forud for julen 2011, kan jeg nå at anbefale den på baggrund af hvad jeg har hørt om den.

Jeg har læst forfatteren Brian Solis forrige bog Engage!, der virker som en god grundbog, og at dømme ud fra det jeg læser og hører om The End Of Business As Usual, så er den sin pris værd.

Bogen er for dig der arbejder organisatorisk med sociale medier. Er din virksomhed i gang med at finde ud af hvem og hvordan afdelingerne skal drive virksomheden i en tid med sociale medier på ekspressfart – så er dette bogen, der åbner og bearbejder de dilemmaer som virksomheder står overfor. Er du studerende er dette et stykke litteratur om sociale medier der placerer sig i bunken af meta-niveau.

Det er mere tendenser, trends og udfordringer end det er snak om at opnå succes på den enkelte platform.

Køb The End Of Business As Usual nu

Læs også mine andre anmeldelser af andre bøger om sociale medier

At “surfe på internettet” er et udtryk der giver ikke mening nu om stunder. Det er der mange der ikke har lagt mærke til, fordi de ikke har opdaget at internettet anno 10′erne vender den anden vej.

Forstår man at internettet vender modsat, i forhold til dengang man lærte nettet at kende – så er det kilde til bedre forståelse for adfærd og dynamikker.

Surfs up
Udtrykket blev opfundet i en tid, hvor man drog ud og besøgte hjemmesider med lyden fra et modem som intromelodi. At starte hjemmefra, og drage ud fra hjemmeside til hjemmeside gør metaforen surfing smuk og meningsfyldt.

Men så var det bare sådan, at flere og flere fandt ud af at det var trist at surfe forgæves. Den udfordring, og medfølgende tidsspild blev løst med feed-princippet. Hvad nu hvis brugeren i stedet stod stille på stranden, og bølgerne i stedet kommer ind når de var klar?

Et feed
I sin enkelthed er et feed en løbende strøm der kommer til en abonnent, når der er skabt noget nyt. Således er det muligt for internetbrugeren at spare massevis af tid, ved at abonnere på feeds der er interessant – og så kun give dem opmærksomhed når der kommer noget nyt.

Det er på feed-princippet at Facebook er funderet. Vi knytter et facebookvenskab, og accepterer dermed at abonnere på hinandens feeds. Vi trykker synes godt om en virksomhed, og abonnerer dermed på opdateringerne derfra.

Facebookfejl i 00′er mind-set
Hvis det er gået forbi ens næse, at internettet næsten alle vegne er vendt om, og at Facebook i særdeleshed er det – så er man let tilbøjelig til at begå nogle ret stereotype fejl. Jeg ser dem ofte, og tilskriver dem 00′er mind-settet.

Den klassiske er der, hvor en bruger efterlader en besked på en væg af en facebookside og taler til andre end sidens administrator. Det er rigtigt der er en mulighed for at andre fans ser det som er lagt, men det er altså kun en brøkdel – og på facebooksider af lille størrelsesorden, som ikke på det tidspunkt er i kraftig vækst, taler vi om en promille eller under.

Årsagen til at andre fans kun i yderst sjælden grad ser sådan et opslag er, at det kræver de kigger forbi facebooksidens væg. Men facebook vender jo på hovedet, og fans sidder på deres pladser og modtager opdateringerne i deres startsider. De er kun yderst sjældent retur til væggen for at se efter det løse – for ikke at sige aldrig.

LÆS OGSÅ: Sidder du fast i 00′erne

LÆS OGSÅ: Sidder du fast i 00′erne

Udgangspunktet er, at vi deler fantastiske ting med hinanden. Der er ingen, som kalder alle deres venner hen til sig for at sige, at de har set noget gennemsnitligt.

Hvis du vil ramme den virale jackpot, så skal du fuldende noget, hvor du ikke bagefter er i tvivl om at det er episk, awesome, uforglemmeligt, hårrejsende, på låret klaskende af grin stimulerende, kuldegysende, neglebiddende og ufatteligt strålende det du har mellem hænderne.

Har du det, så er der grobund for viral effekt.
Tragisk
Se aktuelle Jonah Mowry. Den ene dag er han ked af det, og laver noget ekstremt rørende.

Men vent
Den næste dag er han glad og positiv. En tragisk historie med mørke og lyse sider, som altså eksemplificerer, at det ikke nødvendigvis er historien der gør en video viral. Det er selve videoen isoleret, der gør videoen viral.

Havde Jonah fortalt den fulde historie, så havde den nærmet sig gennemsnitlig. En 16 årig homoseksuel har det svært. Det er ikke nødvendigvis noget der kalder på en deling til alle venner, og nok slet ikke verdenspressens bevågenhed.

Men en isoleret video der kun fortæller den tragiske side, kalder på en deling fordi den spiller på alle de rigtige tangenter. Det hjælper i øvrigt også på sagen, at folk begynder at tale om denne utroligt virale video – således opnås klassisk momentum.

Ekspert i viral effekt
Skal jeg kaste en ekspertudtalelser over fænomenet, som en vejledning til folk der gerne vil opnå viral spredning af deres budskab, så gælder det om at skære det gennemsnitlige ud af historien. Illustrer ekstremen og maximer de elementer der spiller på de rigtige tangenter af følelsesregistret.

På de sociale medier kommer humor ind på en førsteplads, sikkert kun fordi sex og vold ikke må deles på de gængse platforme. Sorg og glæde ligger også i værktøjskassen ved siden af nostalgi, og tilføj gerne overraskelsesmomentet som i denne video.