Politik på sociale medier

Skrevet d. 20. dec 2010 af Thomas Bigum i Facebook Facebook Hjælp

Facebook og politikere

Så eksploderede kendskaben til politikeren Bertel Haarders temperament denne dag i december 2010. Det skete af to årsager, dels fordi Bertel Haarder ikke vendte sig på hælen og gik hjem til den aftale han havde – og dels fordi vi er vilde med at dele links til en spektakulær video.

Indflydelsen af vores netværkeri gennem især Facebook gør ordet steppebrand for mild en beskrivelse af hvad der sker, når først tændstikken er strøget. Nuklear eksplosion er et mere rammende ord, og skaden der kan opstå er ligeså sammenlignelig som skaden der sker efter et bombenedslag.

Reputation Management på sociale medier

Her på kanten til 2011 er det meget rammende med et eksempel på, hvor vigtig en rolle de sociale medier nu spiller i vores samfund. Det gælder for alle om at tage vare på deres omdømme. For virksomheder om deres brand og for politikere om deres karriere.

Youtube er ny målestok
I pressen er det ikke kun selve ministerens vredesudbrud der omtales, men også hvor mange views på youtube “fadæsen” har opnået på uhyre kort tid. Det giver så forstærket viral effekt, for ingen youtubevideo er da mere fristende – end en man hører omtalt som den mest sete på en formiddag. Den nye verdensorden er i 2011, at historier kan måles på mængden af youtube-views.

Få styr på spillet
Opgaven for politikerne, og deres bagland, er efter min mening at få styr på spillets regler. Det er stadig kun få politikere der har investeret mere i deres fremtræden på facebook, end hvad en håbefuld, men ukendt, dansk stand up komiker også gør. Nærmest ufatteligt, når man forestiller sig hvilke budgetter der ligger bag en politikerkarriere på topniveau.

Der findes hobby-virksomheder der er flottere repræsenteret på Facebook end samtlige siddende ministre. Det tankevækkende er, at virksomhederne kæmper en hårdere, og til tider umulig kamp for facebookbrugernes gunst – trods et velpoleret ydre. Brugerne er nemlig ikke på facebook for at modtage reklamer for virksomheder, men for at være sociale og heriblandt debatere og ytre både meninger, holdninger og sende signal om mærkesager.
Det sidste er præcis hvad politik handler om.

—————————–

Thomas Bigum
-ekspert i sociale medier
(+45) 61 46 99 66

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *