Når Twitter vælter regimer
Skrevet d. 26. jan 2011 af Thomas Bigum i Tendenser TwitterWell, fans always root for the underdog.
Maria Sharapova
Lige nu er Twitter ikke tilgængelig for Egyptiske borgere, og de som har evnerne til at tweete uden om den lukning som regering menes at stå bag, beretter om et forestående oprør.
Det er en historie der er set før, nemlig i Iran 2009, hvor valgfusk satte damp under mobiliseringskedlerne – både i befolkningen og på Twitter. Men hvorfor sker det – og hvad er det præcist som giver medier som Twitter og Facebook en rolle under disse begivenheder.
Ved et netop overstået arrangement om politik på Facebook afholdt af Social Media Club CPH, blev der draget en væsentlig pointe fra en opstået analogi til valgkampen i USA mellem Hillary Clinton og Obama.
– De sociale medier er stærkest i hånden på en underdog.
Obama var underdog og mange analytikere peger på, at en af årsagerne til han kunne slå Clinton var evnen til at mobilisere først græsrødder og senere vælgerne. Hans kampagne havde stor gennemslagskraft på de sociale medier: Yes we can!
Når et mindretal i befolkningen vil vælte et regime, så er de i den grad en underdog. Et af de stærkeste våben – hvis ikke det stærkeste – er muligheden for at mobilisere kræfter til at forstærke forandringens vinde. Ind på slagmarken kommer Twitter.
Bestseller-forfatteren Seth Godin skriver i sit værk Tribes om stamme-fænomenet:
Tribes, they are about people with a shared passion.
All they lack is leadership and a means of communication.
Seth Godin
Tribes, eller på dansk stammer om man vil, er i følge Godin den evige kilde til forandring i det senmoderne samfund. Hvis blot et menneske drømmer om forandring kan vedkommende lade sin vilje ske, hvis han arbejder sig vej mod forandringen efter stamme-princippet.
Tilpas mange i den egyptiske befolkning vil have forandring. De har sikkert en leder de peger på – det eneste de mangler for at mobilisere kræfter og indlede forandringen er “means of communication”.
Twitter er ‘means of communication‘ på tværs i en stamme – og det er af den grund at vi ser den lille lyseblå fugl spille en rolle i moderne udenrigspolitik.