Sådan skal du gøre Kronprins Frederik

Skrevet d. 05. apr 2011 af Thomas Bigum i Facebook Personlig Branding

Kronprinsen er blevet set på Facebook, men han flygter da pressen får nys om profilens eksistens. Facebook Ekspert Thomas Bigum får en opringning for at give sit syn på sagen.

Resultat: Total og fuldstændig citatkludder, og mig der ligner en eksperttosse med en foldet hat af papir, kækt kippende med et Dannebrog, af Faktas de bedste 12 flag for 20.

“Så vi tager den lige en gang til, og så håber jeg du læser med Frederik.”


Trin 1 – i kronprinsens Facebook profil

Du skal starte med at ringe til din gode ven og brother in arms Kronprins Haakon af Norge. Det er længe siden det blev meldt ud, at det norske kronprinspar ville indtage de nye medier – og herunder altså Facebook.

Det gør de her: Den norske Kronprinsesse og kronprins på facebook.

Få lige lidt insider information deroppefra.

Trin 2 – i kronprinsens facebook profil

Så opretter du en profil, uden du behøver være anonym. Jeg ved ikke om det her er Haakons facebookprofil, men det kunne det i praksis godt være.

Læg mærke til, at en profil snildt kan indstilles så udefrakommende ikke kan se med indenfor.

Trin 3 – i kronprins Frederiks facebook profil

Så knytter du de relationer du måtte ønske. Da jeg talte med journalisten i dag, forestillede jeg mig, at du af alle danskere hører i ganske særlig kategori, hvor værktøjet Facebook er en gave. Værktøjet der giver dig muligheden for at følge med i hvad dit danske netværk går og laver.

Du kan nøjes med at følge med, og aldrig sige noget. Du ved, “just in case”.. og stadig have stor gavn af Facebook. Når du så er hjemme og ses med dine frømandshomies og studiekammerater med videre – så er du opdateret, og kan med al tænkelighed have et sundere socialliv, der ikke behøver starte med “nå, hvad er der sket siden sidst?”

Trin 4 – kronprinsparrets facebook profil

Du og Mary bør da have en facebookside som Haakon og Mette-Marit. Når dagen oprinder, hvor i bliver enige med mig i det – så gør mig den tjeneste, at gå ind til opgaven med ønsket om at være dem der skriver på facebooksiden.

Herunder ses et halvtrist eksempel på når Facebook bliver upersonligt. Vil man læse om jer kan man blive fan af de kulørte blade. Vil man tættere på jer, kan man komme det via jeres facebookside.

– Det var hvad jeg havde i godtposen til dig. Du er velkommen til at slå på tråden (+45) 61 46 99 66, så skal jeg bede Thea min assistent svare omhyggeligt på dine facebookspørgsmål. Det er også en god idé at trykke synes godt om til min facebookside om facebooksider. Den finder man her: Ekspert i sociale medier Thomas Bigum

facebook

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *