Facebook runder 750 mio. brugere

Skrevet d. 23. jun 2011 af Thomas Bigum i Nyt fra Facebook

Hvor mange brugere er der på Facebook? Det spørgsmål har mange stillet sig, og hvor ligegyldigt det præcise tal end måtte være, så er det bare spændende at følge udviklingen.

Amerikanske Techcrunch erfarer at tre kvart milliard brugere er rundet, men vi må nok vente på et tal fra Facebook indtil dagen for absurde 1 mia. oprinder.

Danmark stiger
For ikke så længe siden lød meldingen, at brugerne på Facebook var begyndt at falde fra. Det tal stammede dog fra isolerede betragtninger af de lande som var først på Facebook. I Danmark stiger vi i følge mine egne registreringer stadig.

Fra midten af marts 2011 til her sidst i juli 2011 er antallet af danske facebookprofiler steget med 52.260. Tallet angives som ‘aktive’ profiler, dvs brugere der har været logget ind på Facebook inden for de seneste 30 dage. I følge Facebooks egne tal er der 2.705.440 aktive danskere i skrivende stund.

Studier viser, at antallet af Facebookbrugere stagnerer når det opnår cirka 50% af internetpenetrationen. Skal den regel gælde for Danmark er vi også på vej mod en stagnation. Det kan man godt kalde det, i det vi i mere end 6 måneder frem mod nu har ligget mellem 2.6 og 2.7 mio. aktive brugere.

Brasilien er interessant
Et af de mere interessante markeder at følge er Brasilien som indtil blot sidste år, var totalt domineret af et socialt medie vi slet ikke kender som hedder Orkut. Nu er tendensen at brasilianerne forlader Orkut og strømmer ind på Facebook. Mine tal fra marts sammenholdt med nu fortæller at Brasiliens antal af aktive brugere er vækstet med 25% på under et kvartal op til nuværende 20.6 mio., men af en befolkning på 195 mio., og en anslået mængde af internetbrugere på knap 70 mio.

Thomas Bigum: “Milliarden er ligegyldig”

Jeg tror der er for langt til den runde milliard, hvis vi tager afsæt i at gisningerne om 750. mio er rigtige, men det er egentlig ikke det væsentlige længere. I øjeblikket kæmpes de store slag ikke på antal af brugere, men på at indgå de rigtige strategiske træk i toppen af det digitale verdensherredømme.

Apple og Twitter har indledt en flirt der kan løfte Twitter, og gøre Apple til en kombination af fysisk device og socialt netværk i et. Google har det halve af en lignende konstellation med Android styresystemet, men altså uden at have et socialt netværk. En ekspert har gættet på at det næste store øjeblik, kan være når Apple køber Twitter.

August er snart fuldt booket.
Har din virksomhed brug for et inspirerende foredag om disse digitale tendenser, så book Thomas Bigum her:
Book foredrag

Spillet handler om langsigtet strategi
Facebook rykker meget snart på musikfronten, og hvis man kan købe sin musik via Facebook til 6 kr. for et nummer, så har Apple med deres iTunes mødt en virkelig seriøs modstander. Det er der langsigtet set flere penge i for Facebook, end i annoncekronerne mellem 750k og 1 mia.

Med disse spændinger mellem de store giganter er der nok meget lidt grund for Facebook til at spekulere på, om de kan strække sig til 1. mia. brugere. Herredømmet kæmpes nemlig på skakbrættet, og ikke på velkomstsiden, hvor nye brugere skaber en ny facebookprofil.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *