Google ekspert – Google Plus

Skrevet d. 30. jun 2011 af Thomas Bigum i Google Google plus Tendenser

 

Så er det tid til at smøge ærmerne op som Google Plus ekspert. Thomas Bigum er mit brand, og når man hører det, skal det signalere viden om alle sociale medier.

At være en djævelsk god kurator er det første trin af fire mod rollen som ekspert. En bibliotikar som både med overblik og indsigt kan skille skidt fra kanel.

At bidrage med egne reflektioner, analyser og vejledninger er det efterfølgende trin. Derop kan jeg ikke træde endnu, fordi jeg ikke har leget med Google+ længe nok.

Efter det trin skal jeg bevise, at jeg behersker det nye sociale medie Google Plus, fordi jeg så kan træde op på det sidste og fjerde trin. Det trin hvor man kan kalde sig Googleekspert, fordi man udover at vide en masse om det, også selv har skabt succeser.

På med bibliotikarbrillen
Jeg har i rollen som kurator i første omgang samlet de mest relevante artikler og blogindlæg om Google+ og Google Circles. Eksperter over hele verden har allerede kastet sig over de nye features og skrevet om dem, både positive og negative.

Den kritiske
Først er der en kritisk ekspert i Google og sociale medier.
“It’s Like Facebook With No People”
Steve Kovach fra BusinessInsider synes Google+ er pænt, nydeligt og godt lavet, men forholder sig skeptisk til sandsynligheden for at brugere vil forlade Facebook for at søge mod Plus, som i hans øjne kan det samme, og bare er serveret i en anden pakke.

Den fremsynede
Den meget anerkendte blog TechCrunch har også en ekspert i sociale medier.
MG Siegler skriver “Walking Around In Circles“.

Det indlæg er interessant fordi det allerede på dag 1 peger på præcis hvor der er mismatch mellem Googles intensioner og så den måde brugerne vælger (bevidst eller ubevidst) at bruge de opfundne “circles”.

Det er meningen vi som brugere skal være flittige til at slå ringe om vores sociale netværk i netværket, men umiddelbart synes skribenten det ser ud som om, at brugerne bare siger alting ud til alle – i stedet for at begrænse sig. Husk på at Facebook jo hele tiden har kunne det som circles kan.

Det er bare få der bruger det, og hvorfor skulle det ændre sig på Google spørger han.

Godt sted at starte
Hvor skal jeg starte for at få svar på spørgsmålet “Hvad er Google+”?
Her er søgemaskinegigantens egen officielle startskud. Her finder du de grundlæggende oplysninger, og får hjælp til google plus.
Personligt synes jeg det er sjovere at læse andres syn på sagen, fordi Google jo meget let kan tro deres sociale netværk bruges på en måde, men at det lynhurtigt viser sig, at brugerne bruger det på en anden måde.

Vil du gerne have et dansk udgangspunkt, så er her et godt sted at starte.
Artiklen ligger på DR.dk Google: Drop Facebook.

Hvad er Google+? Se videoen herunder.

Andre indlæg om Google+ skrevet af Thomas Bigum


Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *