De Gule Sider hæklet af Den Sociale Revolution

Skrevet d. 25. nov 2011 af Thomas Bigum i Tendenser


De Gule Sider blev købt i 2005 af European Directories for cirka fem milliarder kroner af TDC“, skriver DR.dk i en nyhedsartikel om konkursbegæringen kl. 11.51 i dag.

I timerne inden stod jeg på et heldags seminar om sociale medier på Media College Aalborg og erklærede tankegangen bag annonceprincippet De Gule Sider for godt gammeldags passé. Efter frokostpausen var der en studerende der gjorde mig opmærksom på, at De Gule Sider netop var blevet erklæret konkurs.

Nogle kalder det universets tiltrækningskraft. Jeg kalder det god timing.

På alle mine kurser og foredrag det seneste halve år har jeg brugt De Gule Sider som eksempel på den uddøende race, fordi den slags annoncering er noget alle voksne har en god fornemmelse af hvad er, og fordi det er nemt at forklare, hvorfor vi i denne tid lever i et paradigmeskift, der fuldstændig fjerner benene under den annonceform.

Den Sociale Revolution
Når jeg taler om en revolution, så er det med baggrund i to overordnede ting. Dels paradigmeskiftet som allerede nævnt, og så dels de MEGET traditionsrige lig der skal lægges på bordet. De Gule Sider er kun et blandt flere vi vil se falde.

Inden jeg lader dystre spådomme falde over traditionsrige virksomheder, så lad mig lige udpensle hvad jeg mener med paradigmeskift. Kommunikations-paradigmet der i disse år bliver vendt på hovedet er i grove træk tanken om urørlig envejskommunikation.

Man kan ikke længere sidde som afsender af kommunikation på toppen af hverken sit produkts målgruppe, eller sidde på toppen af et helt folk som en diktator. Og årsagen i sin simpleste form er, at folk er begyndt at tale sammen.

Gider i andre købe produktet?
Gider i andre gøre hvad diktatoren siger?

… svaret gjalder tilbage på de sociale medier. Er det et ja, så er der grobund for succes. Er det et nej, så falder diktatoren – eller virksomheden der åbenbart ikke kan levere den kvalitet som folk forventer.

DGS – en uddøende kommunikationsform
Forretningskonceptet hos De Gule Sider er jo i sin enkelthed at supplere virksomheder med en platform, hvorfra de kan kommunikere nedad mod målgruppen. Ingen andre end virksomheden kommer til orde i annoncen, derfor er det nærmest med diktatorisk bestemthed slået fast at produktet er godt.

Problemet er jo så bare, at det ikke er på den måde forbrugerne længere ønsker at modtage kommunikation. Forbrugerne spørger deres venner på Facebook, deres netværk på Twitter eller googler efter oplysninger om hvad andre mener om virksomhedens produkter.

Det har annoncørerne efterhånden forstået, og derfor har De Gule Sider så kæmpet en forgæves kamp for overlevelse de seneste par år.

Dead Men Walking
Når jeg nu har ageret en form for spooky sandsigerske, kan jeg jo ligeså godt smede mens jernet er varmt.

Klassiske skrevne medier ved godt selv de er på gyngende grund. Hvis ikke du vidste det, eller hvis du har hørt om det, men uden at tænke over hvorfor – så lad mig give dig lidt garniture til hovedretten.

“News dont break – they tweet”

I det store udland ankommer nyheder til Twitter før de kan komme i avisen. Jeg taler ikke engang om den trykte udgave, for selvfølgelig har internettet overhalet den skrevne avis, men det næste der blev overhalet var altså online udgaver af aviserne.

Igen findes svaret i det faktum, at vi som borgere i det globale samfund under Den Sociale Revolution, har fået mulighed for at tale sammen over lange afstand, med talrige kontaktpunkter men altså med kort afstand målt i sekunder.

Hvad skal vi bruge en journalist til, når der står en uafhængig blogger et sted i nærheden? Journalisten vil sandsynligvis trække det faglige kort, men hvad hvis bloggeren var en tidligere journalist der bare var gået solo i det nye kommunikationsparadigme?

Den sidste tråd, som store danske bladhuse, ugeblade og magasiner efter min mening har at dingle i, er den fælles platform der kan leveres fra. Et orkester kan skabe mere end en solist, men det altoverskyggende problem er, at færre og færre vil betale for noget, der kan findes på nettet i nærved samme form – bare gratis.

Nogen vil falde. Det er kun et spørgsmål om hvem.


R.I.P. De Gule Sider

Det var et par hårde sidste 7 år, hvor jeg til min store irritation havde to solide stakke af gult papir ekstra at bære ned i affaldscontaineren – uåbnede. Det var dog nogle af mine mest likede opdateringer på Facebook, når jeg hånede konceptet.

Undskyld jeg hånede, og faktisk måske sparkede på nogen der allerede lå ned. Men hvil i fred, og ønsk fra det hinsidiges alt mulig held og lykke til dem der opkøber dødsboet. Der er helt sikkert nogen der køber det, og held er hvad de får brug for.

 

Se mere om de sociale medier i min videosektion på Facebook

 

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *