Facebook vender på hovedet

Skrevet d. 08. dec 2011 af Thomas Bigum i Facebook Hjælp Tendenser

startside facebookAt “surfe på internettet” er et udtryk der giver ikke mening nu om stunder. Det er der mange der ikke har lagt mærke til, fordi de ikke har opdaget at internettet anno 10’erne vender den anden vej.

Forstår man at internettet vender modsat, i forhold til dengang man lærte nettet at kende – så er det kilde til bedre forståelse for adfærd og dynamikker.

Surfs up
Udtrykket blev opfundet i en tid, hvor man drog ud og besøgte hjemmesider med lyden fra et modem som intromelodi. At starte hjemmefra, og drage ud fra hjemmeside til hjemmeside gør metaforen surfing smuk og meningsfyldt.

Men så var det bare sådan, at flere og flere fandt ud af at det var trist at surfe forgæves. Den udfordring, og medfølgende tidsspild blev løst med feed-princippet. Hvad nu hvis brugeren i stedet stod stille på stranden, og bølgerne i stedet kommer ind når de var klar?

Et feed
I sin enkelthed er et feed en løbende strøm der kommer til en abonnent, når der er skabt noget nyt. Således er det muligt for internetbrugeren at spare massevis af tid, ved at abonnere på feeds der er interessant – og så kun give dem opmærksomhed når der kommer noget nyt.

Det er på feed-princippet at Facebook er funderet. Vi knytter et facebookvenskab, og accepterer dermed at abonnere på hinandens feeds. Vi trykker synes godt om en virksomhed, og abonnerer dermed på opdateringerne derfra.

Facebookfejl i 00’er mind-set
Hvis det er gået forbi ens næse, at internettet næsten alle vegne er vendt om, og at Facebook i særdeleshed er det – så er man let tilbøjelig til at begå nogle ret stereotype fejl. Jeg ser dem ofte, og tilskriver dem 00’er mind-settet.

Den klassiske er der, hvor en bruger efterlader en besked på en væg af en facebookside og taler til andre end sidens administrator. Det er rigtigt der er en mulighed for at andre fans ser det som er lagt, men det er altså kun en brøkdel – og på facebooksider af lille størrelsesorden, som ikke på det tidspunkt er i kraftig vækst, taler vi om en promille eller under.

Årsagen til at andre fans kun i yderst sjælden grad ser sådan et opslag er, at det kræver de kigger forbi facebooksidens væg. Men facebook vender jo på hovedet, og fans sidder på deres pladser og modtager opdateringerne i deres startsider. De er kun yderst sjældent retur til væggen for at se efter det løse – for ikke at sige aldrig.


LÆS OGSÅ: Sidder du fast i 00’erne



LÆS OGSÅ: Sidder du fast i 00’erne


Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *