Hvordan bruger man Twitter?

Twitter er for mange danskere den der fætter fra den anden ende af landet, som man hører omtalt af andre, og måske en gang for længe siden mødte til en komsammen, men aldrig lærte at kende.

Jeg hører tit fra folk, at de for det første har nok i Facebook, og for det andet aldrig helt fandt ud af hvad Twitter så skulle bruges til. Men her er der et velment spark bagi.

Social graph vs Interest graph
Facebooks hovedmission er at give os en online spejling af vores netværksdiagram, den såkaldte såkaldte sociale graph. Det har det altid været, og det er stadig rygraden i alt hvad der udspringer af Facebook. Sagt på almindelig dansk taler vi altså om en online udgave af individets mange relationer, både til nære venner og til fjerne bekendte. På Facebook-sprog taler vi om dem alle som venner.

Twitter virker slet ikke på samme måde. Her giver det mening at gå ind med sine interesser først. Du samler din interest graph ved at plukke nøglepersoner fra politik, sport, musik, hobby og din faglighed. For mit vedkommende bliver det en håndfuld politiker fra begge sider, fodboldspillere, diverse danske hiphop-artister og så en kæmpe bunke af twitterbrugere der interesserer sig for sociale medier ligesom mig.

Alene i den beskrivelse af de to, begynder mange at kunne forstå, hvorfor Twitter ikke er en erstatning for Facebook, men derimod et supplement. Man siger (nok mest på Twitter), at på Facebook finder du dem du ikke orker at være venner med mere, og på Twitter finder du dem du gerne vil være venner med.

Sådan bruger du Twitter:

Lyttefase (Fase 1)
Brug tid på at lytte efter hvordan jargonen er på Twitter. Det er nødvendigt du mærker dynamikken, måske i flere uger, så du får kutyme og kultur ind på rygraden. Er du virksomhed, så led efter din målgruppe, og hvis det er aktuelt, så led også efter dine konkurrenter og kollegaer – og lyt! I denne første fase er du gæsten udefra, som bør forholde sig forholdsvist ydmygt overfor disse såkaldte tweeps der længe har været i gang med indbyrdes dialog.

Responsfase (Fase 2)
Du rammer nok tonen bedst på Twitter, hvis dine første skrevne tweets er såkaldte reply’s på noget andre tweeter om. Det er en samtaleplatform på Twitter, mere end det er et sted for envejskommunikation. Her i anden fase er optimalt set også ydmyg, men begynder at få erfaring med retweet-funktionen, reply-funktionen og mention-funktionen.

Dialogfase (Fase 3)
I denne fase kan du åbne samtale, uden at holde op med at respondere på andres tweets. Det er her du favner mediet og ikke er i tvivl om takt og tone. Du har skabt en skare af follower, fordi du via dit engagement i fase 2 har knyttet gode twitter-relationer.

Hvordan får man followers på twitter?
Du får followers på Twitter ved at lære folk på Twitter at kende. Du skal ikke regne med at få dem ved at kæfte højere end alle andre. Ovre fra Facebook har du måske annonceret at du er på Twitter, og gør opmærksom på hvilket interessefelt du kredser om på Twitter. På den måde sidder du selvfølgelig og glæder dig over hver enkelt af de nytilkomne – i stedet for at se med lange øjne efter ande med mange hundrede followers.

Tænk ikke på antallet af followers, da den største værdi ligger i samtalerne. At du har få followers forhindrer dig ikke i at deltage i samtaler, det er bare at gå i gang med at lære den fætter at kende.

Læs endnu mere om at lytte før tale på amino-bloggen