Sociale medier forbudt under OL i London 2012

Skrevet d. 04. apr 2012 af Thomas Bigum i skæv vinkel Tendenser Twitter

Retningslinjer for brug af sociale medier under OL
Den internationale olympiske komité (IOC) udsendte allerede sidste år deres guidelines for atleternes brug af sociale medier under OL i London 2012 – og den er grumme gal.

Retningslinjerne prøver med ja-hatten, og forsøger sig frem med formuleringer, der indbefatter opfordringen til at benytte sociale medier, men bisætningerne med betingelserne bliver hurtigt dominerende, og samtidig også de mest iøjnefaldende.

Som jeg læser det, sker der følgende i retningslinjerne:

Brug sociale medier, men kun som amatør
IOC opfordrer atleterne til at bruge sociale medier, men – og her slutter det positive så. Brugen må ikke være kommerciel og kommunikationen derfor ikke være direkte reklame. På den måde er den enkelte atlet nærmest kastreret fra at give sine sponsorer en nogenlunde tidssvarende eksponering.

Brug sociale medier, men vær navlepillende og kedelig
IOC anser det for acceptabelt at en atlet eller såkaldt akkrediteret person ved legene, at kommentere på blogs eller benytte twitter, men det skal være i 1. person, og ikke have journalistisk vinkling, dvs ikke berette om konkurrencernes forløb eller andre atleters præstationer. I mine ører en ret indviklet måde at sige, man kun kan få lov at sige at der er god mad i kantinen – hvis man husker at starte sætningen med “Jeg synes…”.

Brug sociale medier, men video kan du glemme
IOC tillader optagelser af video og audio under konkurrencer og i kulissen, men man må ikke vise det til nogen på nettet. En flot sætningskonstruktion, der kunne have været begrænset til meget få ord: Lyd- og Videooptagelser forbudt. Det samme gælder i øvrigt for foto, om end der ikke står eksplicit at deling på nettet er forbudt. Det er til gengæld kommercialisering, salg eller anden distribution af billederne – som vel i grunden er det samme.

Dinosaurerne ved porten til OL
Jeg synes det skinner tydeligt igennem, at IOC klamrer sig til retten til at formidle begivenhedernes gang. De har været gatekeeper ved mineindgangen, og siddet på råstoffet “nyheder fra OL”, som de så har kunne sælge – subsidiært pakke ind i sponsorater.

Deres problem er bare, at råstoffet er kommet op til overfladen, og skyller hver evig eneste dag ind i folks hverdag som rav på stranden efter stormvejr med rette vindretning.

Nyheder er ikke det samme værd mere, fordi der er så meget af det. Det kommer de til at lære ad åre, men det skelsættende år bliver 2012, hvor det bliver en fornøjelse at se dinosaurerne fra IOC prøve at holde på deres værdier med metoder der er en diktaturstat værdig.

Er reglerne for strenge?
Jeg anser det for forholdsvist realistisk med en form for modreaktion under OL 2012. Hvis der kommer bare én uretfærdig sanktion, så har IOC et oprør fra atleterne på hænderne… og de kan IKKE bremse atleterne, ved at tage sociale medier fra dem.

Det har den tidligere egyptiske præsident Mubarak prøvet, og det virkede ikke.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *