Twitter-restriktioner hos landsholdet

Skrevet d. 24. apr 2012 af Thomas Bigum i Tendenser Twitter Uncategorized

Tidligere skrev jeg om IOCs restriktioner for brug af sociale medier ved OL i London 2012, og her var jeg kraftigt ude efter retningslinjerne, fordi de som udgangspunkt prøver at være åbne, men dybest set er meget restriktive.

Nu er DBU så ude med et total forbud fra EM-lejren, når det danske fodboldlandshold tager til Ukraine, og det kunne give anledning til endnu større ramaskrig herfra. Men det gør det sådan set ikke. Det giver på mange niveauer mening, at spillerne skal koncentrere sig om det, de er bedst til, og på lige fod med sms er Twitter og andre lignende kommunikationskanaler ikke passende når man skal i konkurrence.

OL er noget andet
Jeg ser OL som en noget anden størrelse. Livet i og omkring OL-byen er noget andet, konkurrenceforløbene er anderledes, og den enkelte individualist kan være spændende at følge i hele perioden OL varer.

Mit negative udfald på IOCs retningslinjer gik, og går stadig, på det faktum, at restriktionerne unægtelig er blevet født ud af en debat hos IOC om hvordan man holder nyhederne på egne hænder, så de kan kapitaliseres. Det er det aspekt af sagen, som jeg synes der er mest spændende, og også den del jeg synes der skal brydes op for, fordi vi alligevel er på vej ud af det århundrede, hvor nyheder var et råstof, som kun få havde adgang til at videreformidle.

Store nyhedsbastioner vil falde som følge af paradigmeskiftet i den globale kommunikation. Det kommer ingen uden om, men det hæmmer verdenssamfundet, at der kæmpes i mod den uundgåelige udvikling. IOC vil død og kritte holde på deres råstof, men det gavner ingen at vente 4 eller måske 8 år endnu, før de indser, at nyhederne er mere spændende, hvis det er atleterne der fortæller dem.

Landsholdet
Når så træner Morten Olsen og landsholdet stikker af sted for at spille ved EM, så er det ikke rigtigt sammenligneligt. DBU og holdet arbejder sammen som en enhed. En enhed som ikke ses tilsvarende hos IOC og alle deltagerne ved OL samt i øvrigt de akkrediterede. Til sammenligning er det UEFA der er fodbold EMs svar på IOC, og det er ikke dem der har bestemt hvad spillerne må. Det har Morten Olsen sandsynligvis været manden der bestemmer, og det er fuldt ud ham der bestemmer.

Jeg savner dog, at man tør undgå forbuddet, og så ellers bare lade diciplinen vise, at der trods tavshed egentlig ikke er tale om et forbud, men måske snarere et ønske fra trænerens side, som bliver efterlevet af spillerne, for gode holdspillere ved, at det er træneren bestemmer.

Bag kulissen
Se med her, hvor jeg havde fornøjelsen af at gæste radioavisen hos Danmarks Radios P1.

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *