Hvad er newsfeedoptimering?
Skrevet d. 02. jul 2012 af Thomas Bigum i Facebook Facebook HjælpDesignet til rette miljø
Newsfeedoptimering er opgaven med at tilpasse facebookopdateringer, så de skaber bedst mulige resultater i det miljø de bliver modtaget i. Miljøet er newsfeed’et hos facebookbrugerne, altså brugernes startside, som er der de kigger, når de checker Facebook.
Mange administratorer af Facebooksider glemmer, at det miljø de selv ser deres opdateringer er på sidens Timeline, mens brugerne kun i yderst sjælden grad ser dem her. Det afstedkommer manglende sans for hvordan opdateringen fremstår, der hvor den bliver set, og leder til resultater målt på synlighed og engagement, dererdårligere end hvad de kunne have været.
Vil du have bedre resultater?
Vejen til resultater går over synlighed og engagement. Men for overhovedet at opnår synlighed og dermed engagement bør du optimere hver enkelt opdatering du skaber.
Hav det miljø som din opdateringer ender i for øje. Vær bevidst om, at jo mere du spræller og tiltrækker opmærksomhed, desto bedre står du i konkurrencen om blikfang mod venner og veninders opdateringer – og ikke mindst mod dine konkurrenter.