Unges brug af Facebook

Skrevet d. 15. sep 2012 af Thomas Bigum i Facebook Tendenser

facebook og ungeJeg har haft en folkeskolepraktikant på en uges ophold i min virksomhed, og jeg benyttede lejligheden til at gøre mig selv klogere på de unges brug af Facebook. I praksis tror jeg, at jeg lærte mere end han gjorde i den uge han fulgte mig rundt på kursuseksekvering og foredrag om sociale medier.

Interview med tre 9. klasses elever
Jeg satte mig en aften med praktikanten og to af hans klassekammerater, og snakkede om deres brug af Facebook. Var du en af dem som var engageret i interviewet på aftenen via min facebookside og på youtubekanalen, så skal jeg lige benytte lejligheden til at takke for interessen.

Her er mit oplæg oplægget forud for interviewet.

Kun lyd – ingen video
Mit udstyr rakte ikke til at fange interviewet som video, men det holdt os ikke fra at lytte til lydfilerne efter interviewet, og her var der flere interessante ting. Herunder får du de brudstykker som efter min mening bærer nogle af de mest interessante udsagn.

Fra PetSociety over damer til Hva’ så fuckhoved?
Denne fyr startede på Facebook som 11-årig, og beskriver her hvordan tilfældige facebooksider og spil var en del af tilværelsen i starten, mens det nu midt i teenageårene handler om at holde sig opdateret, og i hans live handler det om musik og mode.

Hvis de opdaterede tit nok med noget der var nice
Her hører vi praktikanten beskrive sit antiparti mod de største brands (f.eks. af FMCG-typen = fast moving consumer good – såsom en drikkevare), som når alt kommer til alt kæmper en meget hård kamp for at holde relevansen. Blogs der bringer ham værdi er det første han kommer i tanke om, som noget der er værd at følge på Facebook.

Det er røv-irriterende
Her lytter vi til en pige, som tydeligvis godt ved hvad hendes mailadresse er værd. Forstået således, at hvis vi som virksomheder forsøger at få hende til at give adressen til os, så bliver vi nødt til at friste hende med tilstrækkelig værdi, så hun kan se regnestykket gå op. Dvs. den risiko hun løber for modtagelsen af irriterende spammish mails skal overstiges af det som set-uppet kan stille hende i udsigt.

Generelt gennem interviewet var det fremherskende, at Facebook yndes at blive indtaget via telefonen. En masse snak om facebookapplikationer fik aldrig rigtig bund, fordi disse tre unge ikke rigtig beskæftiger sig med dem. Den snak der var om mails og risiko for spam, er en afstikker fra emnet konkurrenceapplikationer af typen, hvor man skal indtaste sin mailadresse.

Læg en kommentar til interviewet herunder, eller
LÆS OGSÅ: Mød facebookansvarlige i Bigums Bar

Gratis e-bog! Hent den her

Derfor vender dine fans aldrig tilbage - De 7 største dødssynder i håndteringen af Facebook

Helt gratis. Afmeld når som helst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *