Sociale medier: Strategien der hersker over dem alle
Skrevet d. 08. okt 2012 af Thomas Bigum i Klout TendenserDen store og dovne er vågnet
Der tegner sig en tydelig tendens på bagkant af 2012, hvor man vist roligt kan sige, at tiden er forbi, hvor man her i branchen talte meget om, hvor lidt virksomheder fattede sociale medier.
Nu er den sivet ind, også hos de tungeste, som måske nok i al fairness kunne klandres for at ligge og sove i 2010 og 2011.
Det var en tid, hvor lille og vågen rullede ud på de sociale medier, og kunne slubre i sig af opmærksomhed, inden de store virksomheder med topprofessionelle folk i ryggen kunne nå at stave til fangating – endsige at google hvad det betyder.
Nu er den store vågnet, og det er gode og effektfulde tiltag skabt ud af sunde strategier der matcher medierne.
Ambassadørerne rules
Den gennemgående tråd på de mest potente tiltag er bygget på ambassadør-tankegangen. At det er heromkring nøglen ligger til at opnå spredninger af budskaber på sociale medier, har vi sådan set vist fra første øjeblik vi som brugere på Facebook så en ven blive fan af en virksomhed. Nu er der så blevet raffineret på basisopskrifterne i lokalerne, hvor budgettunge strategier er blevet lagt, og ambassadørerne er her, men deres roller er markant mere iscenesat.
Tidligere var ambassadører i strategi-tankesættet, dem man kunne nå som virksomhed. De loyale og stamkunderne. Opgaven var at sætte dem i svingninger, og ikke mindst fastholde dem i svingninger, for at opnå resonans ud i de næste led af givne målgrupper. Forskellen til nu er, at de er med allerede fra start. Taktikken hviler så at sige på ambassadører der er hentet ind i en startopstilling.
Skæg med rollemodeller
Gillette Danmark har for nyligt udrullet facebookunivereset Master your style, og ind som rollemodeller er trukket tre herrer, som på hver deres fronter kan fungerer som både blikfang og rollemodeller.
Musikeren Lasse Pilfinger, Bloggeren Nicolai Klingenberg og fodboldspilleren Mikkel Beckmann. Den initielle resonans er skabt sammen med startskuddet af universet, for vi må antage at de herrer alle allerede har talt om tiltaget inden det for alvor er i gang. Således får vi som forbrugere nyheden for første gang via nogle andre end Gillette, og det er så lige præcis hvorfor det er en effektfuld strategi.
Drengene fra Vestegnen
Hos Brøndby har de i den forgangne weekend taget fat på et twitterprojekt, hvor tre brøndbyfans via twitter får lov at bevæge sig rundt i kulissen og sende tweets fra de kringelkroge som fans normalt ikke kommer i nærheden af. En attraktiv bunke værdi som skal tiltrække fans på hashtagget #biflive. De tre fans er inkarnerede twitterbrugere, hvilket borger for twitterkvalitet og styr på syntaksen i forhold til jargonen og de 140 karakterer, man har at arbejde med på Twitter.
Er med I Brøndby IF nye Twitter tiltag på Søndag bit.ly/R38MqK sammen med @marcusmunch og @tobiedk Følg med på #biflive#sldk
— mortensax (@mortensax) October 5, 2012
Et vindue til Metropol
I uddannelsessektoren er hele målgruppen næsten pr. aldersbestemt indbyggethed til stede på tjenesterne, så det handler i mindre grad om at finde dem, og allerhøjeste grad om at være fængende. Det er på papiret ikke interessant nok med en twitterkonto for et uddannelsessted, fordi det for den måske-interesserede ikke er indlysende værdi der kan komme ud af at trykke follow. Ind i manegen ruller ambassadørstrategien, som de hos Professionshøjskolen Metropol har implementeret tidligere i år. Hver studieretning har sin twitterambassadør, og værdien er nu nemmere at få øje på, for det er indlysende, at et follow er lig med indblik i en studerendes hverdag.
God strategi på sociale medier
Disse var blot få eksempler ud af mange at tage fat på. Er du virksomhedens ansvarlige for sociale medier, eller sidder på bureau med ansvaret for at udvikle strategier til kunderne, så skal du ikke være i tvivl om, at dette for nuværende er strategien der hersker over dem alle.
LÆS OGSÅ: Twitterstrategi for virksomheder
Hvem du skal vælge som ambassadører i strategien er i udgangspunktet en meget central del af opgaven. Skulle ordet Klout være nyt for dig, så kan det meget vel være din nye bedste ven i efterforskningen. Skal du have svar, så kan læse med, når jeg selv spørger: Hvad er Klout?
LÆS OGSÅ: Hvad skal jeg bruge Klout til?