Social-SEO med Google+ – Sådan vinder du placeringer i søgeresultaterne
Skrevet d. 21. aug 2013 af Thomas Bigum i Google plus
Gæsteblogindlæg af:
Henrik Bondtofte
Adm. Direktør Deducta Search
Blogger på Henrik-Bondtofte.dk og er social på Google+
Der er ingen tvivl om, at Google+ er kommet for at blive. Det sociale netværk har allerede slået Twitter i antallet af aktive brugere, og det er dermed kun Facebook og et par kinesiske netværk, der stadig har et større greb i det sociale online univers. Der er dermed ingen undskyldninger tilbage, for ikke at arbejde med sin Google+ profil, brandside eller community for den sags skyld.
Mange overser Google+
Desværre er der rigtigt mange, der ikke er kommet i gang med Google+. Der er endda også rigtigt mange Social Media folk, der ikke er at finde på netværket. Sidstnævnte kan undre mig meget, men dem om det. Imens kan alle vi andre, der har været i gang med Google+ i lang tid, nyde godt af de mange fordele der er ved netværket.
Den største fordel ved Google+ fremfor andre sociale netværk
Den absolut største fordel er selvfølgelig, at Google+ er knudepunktet for alle Googles produkter, og at det du poster på Google+, har gode chancer for at dukke op i søgeresultaterne ved relevante søgeforespørgsler.
Her ses SEO-mand Søren Riisagers Google+ post omkring udgivelsen af min bog Linkbuilding bogen, direkte i søgeresultaterne på en søgning på ’Linkbuildingbogen’.
Du kan ganske vist også finde syndikerede Tweets og Facebooksider i Google, men Google selv ligger naturligvis den største vægt på deres eget netværk, hvor de kan verificere deres data.
Dette er sandsynligvis ikke noget, Google selv vil udtale sig om, men når man kigger på søgeresultaterne, er der ingen tvivl om, at Google+ udraderer de andre sociale medier, når det kommer til synlighed i Google.
PageRank – Og hvad er det for øvrigt lige for en sag?
PageRank er formlen, der var med til at gøre Google, til hvad de er i dag. PageRank er en popularitetsalgoritme, der bestemmer populariteten for en given side baseret på linkanalyser. Hver side får en score og ud fra denne score, bestemmes også hvor meget ”popularitet” en side kan videregive.
Det svarer i praksis lidt til, at Bono fra U2 anbefaler mig. Det vil gøre mig populær, selvom der måske ikke var andre, der gjorde det. Sådan fungerer det også med PageRank. Omvendt kan der også akkumuleres en høj mængde PageRank ved at få mange links fra sider med lavere PageRank eller en kombination af begge for den sags skyld.
PageRank er et relativt komplekst emne, derfor vil jeg i stedet for at gå mere i detaljer her, henvise til mit indlæg om at linke ud, hvor det gennemgås mere i dybden.
Google PageRank også en del af din Google+ profil
Vidste du, at din Google+ profil har dens egen PageRank værdi? Og nu højere denne værdi er, nu højere vil du (indhold fra din profil) blive placeret i søgeresultaterne og nu mere af dit indhold, vil være synligt?
Som det ses på ovenstående billede, har min Google+ profil, en visuel PageRank på 3. Nye profiler og profiler der ikke bliver benyttet særligt ofte, vil ofte have en PageRank på 0 eller en grå bar.
Virksomhedssider samt communities har også PageRank, så det giver rigtig god mening at være aktiv på disse også og begynde at opbygge autoritet.
Hvordan opbygger du din autoritet?
Eftersom at Google+ bliver indekseret, og at sider bliver pålagt en værdi, flyder der som sagt PageRank igennem alle links. Det vil sige, når dit indhold bliver delt af andre, viderefører de PageRank til din profil, da de linker til den. De overfører også PageRank til det indhold, der linkes til. Med andre ord, fungerer din Google+ profil, som et hvert andet website og bør behandles således. Du kan derfor også bruge din Google+ profil, til at linke ud med, til dine andre websites og derigennem øge deres synlighed i søgeresultaterne.
Intern linkbuilding – Interager med populære mennesker (profiler)
Når du interagerer med andre mennesker på Google+, opstår der interne links i Google+, som peger på din profil. Dem crawler Google, og medtager i din popularitetsscore. Det vil sige, nu mere aktiv du er, nu mere PageRank kan du også samle fra Googles eget netværk og ind til din Google+ profil og dermed gøre den stærkere.
Jo mere populær en profil er, desto mere værdi kan den også videreføre. Derfor gælder det naturligvis om, at få folk der har meget populære profiler til at interagere med dit indhold.
Det er derfor optimalt, hvis du kan få personer som Lady Gaga eller Rihanna med gigantiske antal følgere til at dele dit indhold da Pagerank måles på popularitet. Men den største reelle værdi får du, hvis de folk der deler dit indhold, også bevæger sig inden for samme fagområder som dig selv.
Med en visuel PageRank på 5, vil du gerne være venner med med Britney Spears. Den underliggende PageRank er sandsynligvis langt højere.
Links fra eksterne sider
Uanset hvor du bevæger dig rundt, bør du ligesom til din hjemmeside også skaffe dig selv et link til din Google+ profil, når det er muligt. Eksterne links til Google+ profiler er stærke indikatorer for, at der er tale om en populær profil, som overfører PageRank.
For samtidig at gøre de indgående links til din profil relevante, kan du med fordel oprette en række eksterne brandsider med lidt information om dig selv eller din forretning. Her linker du så til din Google+ profil, men du bør selvfølgelig også linke til din blog/hjemmeside så vel som dine andre sociale netværksprofiler.
Du kan også linkbuilde til din Google+ profil, når du kommenterer på blogs.
Link fra dine sociale profiler og knyt dem til din Google+ profil
Selvom gensidige links ikke tæller lige så meget som links fra sider, hvor du ikke linker tilbage, får du alligevel en vis mængde værdi ud af dem. Især hvis du er god til at benytte de andre sociale medier, og har nogle populære profiler. Nu mere populære disse er, nu mere værdi kan de også overføre til din Google+ profil.
Derudover er dette også den korrekte manøvre i forhold til at tage forfatterskab over ens profiler, hvilket er et krav, for at du kan få vist AuthorShip i søgeresultaterne på søgeforespørgsler, hvor dine sociale profiler dukker op. Links til dine sociale profiler sætter du op under din profil i feltet ’Andre profiler’.
Du kan benytte alle linkbuilding taktikker på din Google+ profil
Der findes et hav af linkbuilding taktikker, som du kan bruge på din Google+ profil, her i blandt gæsteblogging, linkkatalog tilmeldinger, linkbytte og mange flere. Hver og en vil være med til at hæve din popularitetsscore. Der findes et hav af linkbuilding taktikker, som du kan lære mere om og læse om i min bog, Linkbuilding Bogen.