Hvorfor Twitter vs Facebook kan være den forkerte kamp at købe billet til
Skrevet d. 05. okt 2013 af Thomas Bigum i Facebook Twitter YoutubeTwitter og børsnotering
Twitter skal børsnoteres, og det vil utvivlsomt afstedkomme mange paralleller til Facebooks børsnotering i maj 2012. Med garanti hvad angår aktiekurserne, men også hvad angår forretningsmodellen, og det altafgørende spørgsmål om, hvordan Twitter har tænkt sig at tjene sine penge. Amerikanske All Things Digital gør opmærksom på, at det er fra Youtube den største luns af annonceindtægter vil blive stjålet fra. IKKE Facebook.
Den lille store forskel på Facebook og Twitter
For helt at forstå hvor Twitter skal tjene sine penge, er det væsentligt at forstå, hvad der adskiller Twitter fra Facebook. Blandt de væsentligste aspekter finder vi den mere åbne kultur på Twitter, f.eks. i hashtagstrømmene, hvor alle taler til alle, hvis blot man er enige om emnet. Den slags kommunikation får man ikke så nemt på tværs i Facebooks univers – med facebookgrupper som stort set eneste undtagelse.
Facebook er kendetegnet ved at vi brugere samler vores såkaldte social graph, mens Twitter virker mest meningsfyldt, hvis man som bruger samler sin interest graph. Den adfærdsforskel åbner op for samtaler om fælles interesser på Twitter, som ikke spiller ligeså stor rolle på Facebook.
Hastighed og live-events
Twitters format fordrer en meget hurtigere dynamik. Grænsen for støjende adfærd ligger langt langt højere, end den gør på Facebook, og derfor gør det Twitter til et hurtigere medie generelt, og i særdeleshed til en tjeneste, der er mest interessant for live-begivenheder.
Broadcastet TV er en sådan live-begivenhed, og Twitter-Danmark har indfundet sig i tilhørende hashtag-strømme. #vildmeddans, #bagedysten og #xfactordk for at nævne bare få. For et år siden skrev jeg at Twitter var ved at finde sig selv, netop fordi hashtag-kulturen var blevet så synligt værdiskabende for folk.
LÆS: Derfor er Twitter ved at finde sig selv i DK
Twitter på annoncedollarhugst hos Youtube
Twitter har udsendt et prospekt forud for børsnoteringen, og her spiller TV og video en rolle i Twitters egen redegørelse for, hvor pengene til aktionærerne skal komme fra. Når samtalerne om TV, serier og film foregår på Twitter, hvorfor så koncentrere sig om at betale for at lægge pre-roll-reklamer på Youtube? Det mest fornuftige format vil jo være at skyde reklamerne ind i samtalerne om det der er i TV, og således fortsætte det som TV-annoncering har handlet om altid. At lægge sig klods op af noget, hvor man med rimelighed kan sige, at den rigtige målgruppe kigger med.
Personligt tænker jeg, at der nok vil være hovedrystende meget TV-reklamelignende annoncering, som bliver skudt ind blandt samtalerne. Det sker fordi der findes en slags annoncering, som “altid har virket”, og nogle sælgere af markedsføring som “altid har solgt den slags” til kunder der “altid vil købe den slags”. Det ser vi også på Facebook, hvor der til stadighed er brands, der indtager strømmene og taler reklamsk, selvom oplagte strategier er at tale facebooksk, så man ikke virker forstyrrende og pushy.
Vinderne bliver efter mine filosofier de, som kan tale flydende twittersk, og formår at starte eller deltage i samtaler og ikke afbryde samtaler.
Danmark er måske et (alt for) lille land
Umiddelbart ligner børsnoteringen et amerikansk spil om både de nationale TV-stationer og filmdistributørernes gunst. Det betyder, at vi i Danmark slet ikke er interessante nok i annoncerings-sammenhæng, hvilket vil gøre Twitter fri af annoncer i flere år endnu, fordi amerikanerne betaler gildet.
Indtil videre, så læs hvorfor twitter i 2012 var ved at finde sig selv.