3 gode råd til dig der søger job
Skrevet d. 06. jan 2014 af Thomas Bigum i blogging Gæsteindlæg
Gæsteblogindlæg af:
Kasper Fly
Jobsøgende cand.mag. i kommunikation
Website: KasperFly.dk (Virker ikke i øjeblikket)
Profil på LinkedIn
Viser du hvad du kan?
Hvad er mere nærliggende end at anvende de faglige redskaber man har til rådighed i sin jobsøgning? Søger du et job indenfor kommunikation, sociale medier, marketing eller lignende – hvorfor så ikke vise, at du forstår at kommunikere til din målgruppe og sælge varen allerede inden du er i job?
Det virker altid bedre, at vise at man rent faktisk kan anvende de kompetencer man har frem for at snakke om dem. Walk-the-talk.
Blot en i mængden
Som jobsøgende kan det være utroligt svært at skille sig ud fra mængden. Forleden fik jeg selv et afslag på en opslået stilling, der havde haft hele 446 ansøgere.
Dette understreger tydeligt behovet for, at vise noget ekstra når man søger en stilling. En anden mulighed kan være at gå andre veje end blot den traditionelle ansøgning.
LÆS OGSÅ: 5 grunde til at gæsteblogge
Med en personlig blog eller hjemmeside giver du ikke blot dig selv en mulighed for at præsentere dig selv og dine evner på en måde, der ikke er begrænset af jobopslagets rammer. Du kan også vise dine kompetencer frem på egne præmisser og samtidig gøre dig selv tilgængelig til stillinger, der ikke slås op.
3 gode råd til dig der gerne vil videre i jobsøgningen:
- Definer dit formål. Hvis du ved, hvad du vil med din blog, får du nemmere ved at målrette dit indhold til din modtager.
- Brug dine evner. Brug dine faglige kompetencer så det er tydeligt for en arbejdsgiver, at du også vil kunne tilføje værdi til en virksomhed.
- Gør dig selv synlig. Dine muligheder for at blive opdaget af en fremtidig arbejdsgiver øges hvis du er aktiv online.
Men hvad så nu?
Svaret er simpelt: Kom i gang! Gør det muligt at finde dig. Der er ikke nogen, der bare giver dig et job – hvis du ikke eksisterer.
LÆS OGSÅ: 5 grunde til at gæsteblogge