SMS er myrdet og Mark Zuckerberg holder den rygende pistol
Skrevet d. 19. feb 2014 af Thomas Bigum i Facebook TendenserFacebook køber WhatsApp for afsindige $16 mia. skriver Techcrunch – og Mark Zuckerberg i en opdatering på Facebook (hvor ellers?)
SMS – Hvad er det efterhånden?
Når en beskedservice kan vurderes til at være så mange penge værd, siger det lidt om hvor vi er nået hen, når vi kommunikerer. Særligt altså den tekstbaserede kommunikation.
Når folk spørger mig, hvad Facebook er, så har jeg efterhånden længe svaret “Mange ting, men Facebook forsøger tydeligvis at blive nettets infrastruktur.” Altså ikke en hjemmeside som i starten, men derimod fundamentet for vores indbyrdes kommunikation. SMS er vi mange (af ældre årgang), der har en opfattelse af hvad er, men den er sikkert for mange en forældet opfattelse.
SMS har noget med tekstbeskeder mellem to telefonnumre at gøre. Men spørg dig selv: er det en sms du sender fra din telefon?
iMessage – FB-messenger – WhatsApp
Teknisk set er det færre og færre af beskederne, der kan kategoriseres som sms. Det er blevet noget andet.
Inden længe vil sms høre fortiden til, og kun være et begreb, der ligger i munden på den generation, der oplevede indførelsen af dem.
Gravstenen er stadig ved at blive kørt helt på plads, men med $16 mia dollars lagt på bordet i kontanter og sunde aktier, så har vi en indikator for, at fremtidens (og nutidens) beskeder sendes på den måde de sendes i Facebook og WhatsApp.
SE OGSÅ:
Er Facebook (egentlig) lukket?