Hjælp til Facebook Business Manager
Skrevet d. 15. mar 2014 af Thomas Bigum i FacebookHjælp til Facebook Business Manager
Herunder har jeg allernådigst oversat facebooks hjælp-sektion. Som det ser ud nu er den nemlig ikke tilgængelig på dansk.
Facebook fortæller selv, at Business Manager indeholder følgende:
For administratorerne
- Alt er samlet – Du kan styre alle facebooksider og annoncekonti fra samme sted
- Arbejd hurtigere – Opsætning af nye sider og nye kampagner er hurtigere
- Nemmere håndtering – Administrering af administratorrettigheder
For de ansatte
- Alt er samlet – Ligesom admin kan du styre alle sider (og evt. annoncekonti) fra et og samme sted
- Arbejd hurtigere – Spar tid på ind- og udlogning.
- Nemmere håndtering – Dit arbejdsliv og privatliv er adskilt. Du behøver ikke facebookvenskab med admin for at arbejde her.
Spørgsmålet om hvorvidt Business Manager skal afløse Power Editor og/eller Facebook Ads Manager er også besvaret i de underliggende spørgsmål. Det er ikke tanken, men derimod er det tiltænkt at skulle fungere som en gateway til dem.
Hvordan kommer jeg fra Facebook Business Manager til Power Editor?
Gå til øverste højre hjørne i business manageren og tryk ‘Go to Power Editor’
Hvad kan mine kollegaer se om mig og mit privatliv, når vi er koblede i Business Manager?
I manageren kan administratorene (kun) se:
- De facebooksider som du arbejder på (og dermed har tilgang til)
- Dit navn – dvs fornavn og efternavn – samt den emailadresse du har valgt at benytte til din adgang til business manageren.
Kollegaerne kan også se dit profilbillede fra den private del af Facebook.
Find selv mere information
Hvis du selv vil udforske manageren kan du hoppe til help-sektionen her, og for atter yderligere information kan du gå til TechCrunch som tidligere har skrevet om emnet. Det interessante ved business manageren er, at Facebook hidtil har ladet 3.parts-virksomheder (deres prefered developers) sidde tungt på udviklingen af platforme af den art.
Kunderne, der gerne vil bruge software, er nemlig af en tilstrækkelig kaliber.
HUSK: Du kan altid ringe til Bigum&Co, og høre om vi kan hjælpe med noget.