Hvad historien om Bendt Bendtsens falske likers kan lære dig om (moderne) facebookmarkedsføring
Skrevet d. 24. apr 2014 af Thomas Bigum i FacebookOm falske likers og facebookfesten der ikke længere er gratis
Politiker Bendt Bendtsen er blevet overstrømmet af likers på sin facebookside. Oprindelseslande på profilerne er Tyrkiet og Grækenland, så derfor lugter det kraftigt af et skud udefra.
INFO: Falske likers på Facebook står i øjeblikket i 100 stk. for $1
Umiddelbart burde det ikke vække bekymring at stige i antal af likers. Det er jo det vi kæmper for, right?
Men den første tankerække bør melde sin ankomst:
1) De falske likes kan ikke bruges
2) Antallet af ægte likers kan ikke længere ses
3) Det procentuelle engagement under opdateringer bliver lavere
Alt i alt ligner det et problem.
Men. Det. Er. Det. Ikke.
Af følgende årsager er ingen af de listede bekymringer værd at bekymre sig om.
1 De kan ikke bruges
Så fortsæt som om intet er hændt. De der modtager og ser opdateringerne fra facebooksiden reagerer. De som ikke ser og ikke reagerer ødelægger ikke noget for førstnævnte. Heller ikke for administrator.
2 Antallet af ægte likers kan ikke længere ses
Det er ved at være længe siden det kunne det. Facebook har nu så mange år på bagen, at tidens tand har gjort indhug på de opsamlede relationer. Likers fra 2011 kan du ikke regne for mere ægte end en liker fra 2014, da relationen kan være fuldstændig udhvisket.
LÆS OGSÅ: Facebookfans: Tallet bag tallet
3 Det procentuelle engagement under opdateringerne bliver lavere
Muligvis bliver opdateringer udsendt fra en facebookside med procentuelt lavt aktivitetsniveau nedprioriteret. Ingen har offentligt indblik i Facebooks algoritme, men mangt er gættet, testet og skrevet. Det er min klare overbevisning, at algoritmen ikke vægter procentuel aktivitet nær så højt som affinitet/slægtskabet mellem brugere af Facebook.
Det betyder at hvis Bendt Bendtsen med sine opdateringer kan sætte gang i cirka det samme antal danskere som han altid har kunnet, så har han nøjagtig den samme rækkevidde som tidligere. Han får den rækkevidde i den portion af hans likers som er relevante.
Dvs status quo uanset hvor mange falske likers, der er på facebooksiden.
Den sidste gode (men dårlige) nyhed
Facebook er ved at skrue så langt ned for den gode gamle (gratis) facebookfest, at enhver opdatering inden længe skal krydres med et annonceringsbudget. Der har været en klar tendens henover nytår og op i foråret. Synlighed for virksomheder går ned. Facebook indtægter går op (fordi virksomheder ser sig nødsaget til at annoncere).
GOD NYHED: Det betyder, at både Bendt Bendtsen og du skal til at annoncere dig til synlighed på Facebook. Med til opgaven med at annoncere hører evnen til at segmentere. Man kan heldigvis segmentere på nationalitet, og Bendt Bendtsen får derfor overhovedet ingen kvaler ved at have falske likers med tyrkisk oprindelse.
DÅRLIG NYHED: Det koster. Og det koster dyrt, hvis man er dårlig til opgaven.
Hør mere om tendenserne i videoen her
Ring ind til Bigum&Co på 71 99 71 71 og få et tilbud på et kursus i facebookannoncering.