Derfor hader jeg din blog (+3 vinkler den erfarne blogger ved man skal ramme fra)
Skrevet d. 22. sep 2014 af Thomas Bigum i FacebookEllers hader jeg den.
Forlader den.
Og det gør de andre også.
Jeg hader, når din blog ikke giver mig noget. Hader når den kun tager noget. Tager min tid. Det efterhånden mest dyrebare af alt jeg har.
Hvordan får man læsere på sin blog?
Ulla skriver til mig på min facebookside. Det er fredag, og jeg har selv kastet bolden op, og bedt folk komme med forslag til noget at skrive om.
Flere gode bud, men Ulla spørger om jeg har lyst til at blogge om at opbygge publikum til en blog. Om at få sig en læserskare.
Så gerne!
Mere om hvorfra de allerførste læsere kommer fra til sidst i indlægget. Men først skal bloggen undgå at være en blog af typen jeg (og langt hovedparten af nettets brugere) pr. automatik hader. Hader fordi den ikke er værdibringende.
En blog skal kunne holde læsere fast. Ellers får den jo aldrig en skare af læsere – men får kun one-timere.
Her er 3 vinkler, som den dygtige blogger ved, at jeg (og typiske læsere) skal rammes fra.
- Underhold mig
Indlæg af denne karakter forlanger ikke mere af mig, end at jeg som læser fornøjer mig med den gode historie.
ADVARSEL: Alt for mange blogspirer starter I denne genre, og bliver her. Ryger i glemslen og på blogkirkegården, fordi de ikke skriver underholdende nok. Genren er (forholdsvis) let at skrive, men svær at mestre i en grad så folk bliver hængende. - Lær mig noget
Jeg læser indlægget færdigt, fordi du gør mig klogere. Gør mig rigere eller letter min hverdag.
BEMÆRK: Livsstils- og fashionbloggere halter ofte her. Der kommer IKKE et godt råd, efter bloggeren har skrevet hvilket tøj hun har købt. Nu skal jeg som mand 37 sjældent bruge hendes råd – så just catch my point here. - Giv mig et værktøj
Jeg ender med at elske dig, hvis du ruster mig med den komplette og ultimative guide til X…. indsæt selv X.
OBS: Madbloggere kan tilskrive deres indbyggede klistereffekt, at indlæggene ofte er født pr. definition som værktøjer. En opskrift er et værktøj. Dermed ikke sagt, at madblogging er nemt, for der er ufatteligt meget indhold derude allerede.
Bloggeren, der kan ramme fra disse vinkler (gerne mere end en vinkel i samme indlæg) kan forvente at bygge læserskare op. Det vil give sig selv for læseren af din blog, hvad værdien er ved at vende tilbage. Hvad værdien er ved at følge dig på Facebook, og hvad værdien er ved at abonnere pr. mail (eller f.eks. følge på abonnementsservicen Bloglovin)
Ved du hvad, der også vil give sig selv?
Værdien ved at dele indlægget med venner på sociale medier(!)
Derfra kommer dine læsere indledningsvist.
I det moderne internet kommer bloglæserne primært ind ad anbefalingens vej. Og hvis din blog er typen, der kun stjæler folks tid, så forventet intet. Sekundært kommer dine læsere ind via søgemaskiner. Men for at vinde maskinens (og menneskers) gunst, skal dine blogindlæg være brugbare. Jf. de 2 sidste af de 3 ovenstående vinkler at ramme fra.
Madbloggeren får læsere, når folk via Google leder efter en opskrift. Livsstils- og fashion-genren kan få det, når jeg søger efter en “sød pink cardigan”.
Er du dygtig og flittig kan du opleve, at søgemaskinen bliver din primære trafikkilde og anbefalinger er sekundær. Sådan forholder det sig med min blog, som har knap 700 besøgende om dagen… fra googlesøgninger.
Alt for nu. Kom med over på Facebook, og vær med næste gang jeg giver chancen for at bestemme indholdet her på bloggen. Tryk synes godt om min facebookside.