Saftige verber smager bedre | (Skriver du godt til sociale medier?)

Gæsteblogindlæg af:
Simon Nathanael Madsen 

Skribent og musikanmelder ved GAFFA, en del af TEDxCopenhagens kommunikationsteam og læser Kognitiv Semiotik ved Århus Universitet.

Følgende idéer er bygget ud af idéer fra den amerikanske lingvist George Lakoff, den franske hjerneforsker Stanislas Dehaene og den danske journalist Mikkel Hvid.

Saftige verber smager bedre

For at skrive godt til sociale medier skal du ikke bare beherske mediet, men også skrivningen. Her er et simpelt, videnskabeligt baseret tip til, hvordan du frisker sproget op i de sociale mediers korte vendinger.

Vær ærlig overfor dig selv nu. Hvilke billeder så du for dit indre øje, da du læste den overskrift? Det var lidt vådt og smaskende, ikke?

Når vi skriver, aktiverer vi en række indre billeder hos læseren – eller “billedskemaer”, som de kloge kalder det. Sætninger skaber en lind strøm af illustrationer på den indre nethinde. Det er dem, som giver ordene relevant betydning.

Min pointe er simpel: skriv efter billederne, ikke efter ordbogen.

Du skriver bedst med øjnene

Men husmorråd har vi nok af. Et billede siger mere end tusind ord! Don’t say it, show it! Skriv efter billederne! Ok klart, men hvordan fa’en gør jeg det?

Det gør du ved at forstå, at sprogets billeder baserer sig på fysiske bevægelser. Vores hjerner er nemlig kablet sådan, at de ser efter bevægelse i det visuelle felt, inden de ser efter, hvem som gjorde det. Det er simpelthen en overlevelsesstrategi, som nu sidder fast i os – det er vigtigere at dukke sig for køllen, end at identificere køllens ejermand.

Det smukke er, at hjernen gør præcis det samme ved læsning: kigger efter bevægelserne først. Og bevægelsen foregår i de interessante verber (smager, hærder, skærper, tryner, kroger), mens de kedelige verber (er, bliver, kan, har) ofte gør din sætning passiv.

Det er forskellen på at skrive, ”Tyven bliver nedlagt” og ”Tyven nedlægges”. Eller ”Medina vil kroge sine lyttere” og ”Medina kroger sine lyttere”.

Angrib læseren visuelt

Rent praktisk skal du altså skrive med øjnene. Gør det ved at forestille dig, hvordan sætningen bevæger sig. Så sigter du efter læserens automatiske evne til at skabe billeder. Lad os digte:

”Bolden sendes i luften af en af hjemmeholdets rødblusede stjerner. Den sejler gennem varmedisen mod målhjørnet, henover hovederne på den ene forsvarsspiller efter den anden. Tiden strækker sig. Jeg rives abrupt op af sædet i ekstase. Stadion brøler.”

Var der mål? Se, det behøver jeg ikke engang at skrive. For du følger jo bolden med dine ”øjne”. Du mærker hullet i tiden. Du hører brølet. Du ved der er scoret, fordi du ser scenen udspille sig.

Ordenes mange billedskemaer fordrer sådanne scener. Og hvor der er en scene, er der handling og bevægelse.

Derfor skriv efter de tre A’er: Angrib læseren visuelt med Aktive sætninger og Anderledes verber.

Så vi ommøblerer lige et husmorråd: Ord siger mere med tusind billeder.

Bonusrunden: Flere detaljer, tak!

Tak fordi du læste hele teksten. Det udløser dit bonustip:

”Kort og præcist,” siger folk. Ja tak, men hjerneforskning viser faktisk, at kontekst hjælper os med at huske budskaber bedre.

Så sørg for at pebre dit budskab med enkelte stemningsmættede detaljer. Ikke for mange. Bare nok til, at dit budskab hæftes op på lidt sanselighed.

Hvilken farve bluse har hjemmeholdet i eksemplet ovenfor? Case in point.